Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
NORDLANDS AM f.
Velvillige naboer kommer da i flok og folge og langer veden,
og lagvis fyldes nu den dybe, tragtformede grop, som danner
dalen, med tætlagte, ordnede stikker, der bliver høiere og høiere
og tilslut faar formen af en stor, rundagtig halvkugle. Det hele
dækkes med torv og jord, og naar alt er iorden, tændes der paa,
hvis det er en varm og stille dag og helst om natten; regn og
vind hindrer brændingen og gjør udbyttet af tjæren mindre.
Med brændende næver lægger man ild rundt foden af milen; en
sort røg tyder paa, at varmen griber om sig, og nu gjælder det at
holde denne vedlige og at passe paa lufttrækket, saa forbrændingen
hverken gaar for hurtigt eller for langsomt. Snart begynder
tjæren at rinde, og nu fyldes tønde paa tønde, indtil hele dalen
efter etpar døgns forløb er blevet en lav, ulmende ildmørje, som
det nu gjælder at stænge og slukke.
Almindelig regnes 1 tønde tjære paa hver favn finspiket ved.
Det kommer an paa vedens godhed, veirliget under brændingen
m. v.
Der kan af milen udvindes fra 6 å 8 til et par hundrede
fonder tjære, i regelen fra 20—50 tønder. En middels stor mile
er lettest at passe og giver forholdsvis mest tjære.
En mile paa 10 tønder er udbrændt i løbet af et døgn; en
mile paa 35 tønder, godt 10 alen i diameter, brænder i 2 døgn,
og efter 2 timer begynder tjæren at rinde. Ved en rigtig stor
mile kommer tjæren saa hurtig, at man har nok med at skifte
tønder.
Tjæren er undertiden stærkt opblandet med vand. Sure
rødder giver daarlig tjære; meget vand faaes ogsaa, naar veiret
er stormende, saa milen maa dæmpes og brænder surt.
Det tynde vand skilles ud fra tjæren, naar den har ligget
en tid, og borttappes, og ny tjære paafyldes fonderne.
I regelen sælges tjæren paa forsommeren, straks den er brændt.
Prisen paa nordlandstjæren er, som berørt, meget forskjellig.
Markedet bliver snart overfyldt, og varen er lidet kjendt
udenfor stiftet. Foruden til handelsmændene omsættes tjære paa
de store nordlandske handelsstevner. Ogsaa tønderne leveres af
producenten. Hertil bruges furu, tidligere ogsaa or.
De vigtigste egne for tjærebrænding i Nordland er Beieren
og Saltdalen. Ogsaa paa Helgeland brændes endel tjære i
Hat-fjelddalen og i Mo; i Bindalen og Vel fjorden har man intet
kjendskab til denne industri.
Svensker skal have lært saltdølerne og junkerdølerne at
brænde tjære.
Ogsaa i Misværmarken brændtes tidligere endel tjære, men
nu er der ikke flere fururødder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
