- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
199

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HANDEL OG SKIBSFART.

199

engelske tolclriiller i det 14de aarhundrede indfortes og udførtes
fra Norge til England.

Det er da først og fremst tørfisk, især af torsk eller skrei,
som har været den vigtigste udforselsartikel fra Norge, og det
var paa Harald Haarfagres tid, og vistnok ogsaa for,
almindeligt, at folk, der som Thorolv boede udenfor Lofoten, sydlig paa
Helgeland, søgte til Lofoten. Fangsten af skrei fordrede kun faa
udlæg og redskaber; det var kun snore og angel. Baade trængte
folk i Nordland ligegodt for færdselens skyld. En saadan fisker
paa skreifiske i sin nordlandsbaad har neppe været synderlig
anderledes udrustet paa Harald Haarfagres tid end en
dybs-agnfisker er det idag; thi den nordlandske baadtype er
urgammel.

Kunsten at tørre skreien til tørfisk paa hjeld er sikkerlig
ogsaa urgammel. Selve ordet torsk skal have sit navn heraf og
betyde tørret fisk. Torsk, oldnorsk por skr, tysk Dorscli, angives
nemlig at være urbeslægtet med russisk treska, stokfisk, som
igjen hænger sammen med roden ters-, at torre.

Det var handelen, som i gamle dage skabte Haalogalands
fremtrædende stilling. Der var handelssamkvem, med
vikingetog iblandt, mellem det nordlige Norge og bjarmerne, som boede
ved det Hvide hav, især efterat man havde opdaget Dvinas
munding. Bjarmerne eiede nemlig store rigdomme, især af
pelsværk, som kom oppe fra egnene ved Ishavet. Det meste af alt
det skind, som Vesteuropa trængte, kom i det 10de og lite
aarhundrede dels fra det nordlige Norge, dels fra Bjarmeland og
dels ved handel med og som afgifter fra finnerne. Fra midten
af det lite aarhundrede begyndte dog det meste pelsværk at
komme fra Rusland, over Novgorod, Gotland og Hedeby, og
dermed fulgte Haalogalands økonomiske tilbagegang. Endnu i
slutningen af det lite aarhundrede indførte dog England meget skind
fra Norge. Lofotfisket spillede længe før aar 1000 en stor rolle
og blev søgt fra hele Nordland. Bergen eksisterede endnu ikke;
de haaløygske kjøbmænd udskibede selv sin tørfisk; helt til
England gik deres færd. Efterat Bergen var grundlagt, forandredes
dog dette forhold lidt efter lidt. Al handel med udlandet
begyndte at samle sig i Bergen, og det varede ikke længe, før
ogsaa nordlandsjægterne standsede der, og Nordlands selvstændige
handel paa. udlandet ophørte.

Fra Olav Trygvessøns tid (995—1000) nævnes to brødre fra
Helgeland, Hauk og Sigurd, begge hedninger, men senere
kristnede, som drev anseelig handel, blandt andet paa England; en del
af lasten har vel været tørfisk, som da Thorolv Kveldulvsson
hundrede aar tidligere sendte tørfisk fra Lofoten til England.

Nordland har ogsaa tidlig staaet i handelsforbindelse med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free