Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
201
at han i Vaagan indrettede tilholdssted for fiskere, saa at
fattigfolk kunde finde livnæring og hjælp; dette vil vel sige, at han
byggede rorboder der; ligeledes lod han bygge en kirke i Vaagan
og fik en præst ansat der, og gav gods til kirkens
vedligeholdelse. Dette har vel været paa den tid, da Sigurd var paa
korstog, omkring aaret 1110.
I midten af det 12te aarhundrede synes Bergen at have
vokset op til at være en forholdsvis folkerig by, med livlig
handel, især med England, men ogsaa med andre lande.
Ogsaa Nidaros har tidlig taget del i Lofotfisket.
Erkebiskopen og mange præster i Nidaros havde blandt andet store
indtægter fra Lofoten og Nordland i det hele, hvilke væsentlig
betaltes i fisk; derved blev de nødvendig drevne til at være
fiskehandlere. At Nidaros’s deltagelse i Lofotfisket allerede tidlig
ikke var ringe, sees af en fortælling i Sverres saga fra 1177,
hvor Sverre ved Rauöabjorg, i Stadsbygden, mødte 50
handels-fartøier, som var kommet fra Lofoten, og som skulde til Nidaros
eller bygderne deromkring. Det heder:
«Men kongen vilde ikke binde an med dem; thi de var
allesammen kjøbmænd, som var kommet fra Vaagan. Men kong
Sverre vilde aldrig gjöre nogen handelsmand mén.»
Englænderne fik i det 13de aarhundrede farlige konkurrenter
i hanseaterne, men langt ind i det 13de aarhundrede drev
vistnok englænderne den meste handel paa Norge. Hansestæderne
var endnu i sin første vorden. Baade englænderne og tyskerne
kjøbte tørfisk. Englænderne bragte nyttige ting til landet: hvede,
honning, mel og klæde; men tyskerne indførte ikke andet end
vin i slig mængde, at drukkenskaben tog overhaand i byerne.
Kongerne søgte at hindre dem i at drive handel paa landet.
I Sverres saga fortælles, at der om vaaren (1186) var kommet
en mængde skibe til Bergen «næsten fra alle lande». Tyskerne
havde mest bragt vin, saa meget, at den ikke var dyrere end
ol. Det kom en gang til et blodigt slagsmaal i en skjænkestue,
som tyskerne holdt, mellem tyskerne og Sverres mænd, saa
Sverre selv tilshrt maatte skride ind. Kort tid efter holdt han
en tale, hvori han blandt andet siger:
«Vi vil takke de englændere, som er kommet hid med
hvede og honning, mel eller klæde. Ligeledes vil vi takke dem,
som har indfort lærred, lin, voks eller kjedler .... Men tyskerne
derimod, som er kommet hid i stor mængde og med mange
skibe i den hensigt at udføre herfra smør og skrei, hvorved
landet lider stort tab, medens de derimod istedet indfører vin . . . .
disse tyskere er jeg lidet taknemmelig for deres færd, og hvis
de vil beholde liv og gods, faar de se til at komme bort herfra
jo før jo heller; deres ærinde harværet os og vort rige til lidet gavn.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
