Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
203
Allerede paa Haakon den gamles tid havde der været tyske
vintersiddere i Bergen, dog kun faa.
Hansaforbundet, die Hansa, er ikke stiftet ved en bestemt
politisk akt. Sædvanlig regner man et i 1241 sluttet forbund
mellem Hamburg og Lübeck som grundlaget for forbundet.
Paa Sverres tid var tyskerne afhængige af kongens
forgodtbefindende ; han kunde vise dem bort fra landet, naar han
lystede. Endnu et halvt aarhundrede senere indtager den norske
styrelse det samme uafhængige standpunkt ligeoverfor tyskerne.
I mellemtiden var den første grundvold til hanseforbundet lagt.
Det var i 1247 kommet til brud mellem kong Haakon og Lübeck
i anledning af nogle kaprede norske skibe i Øresund, og Lübeck
sendte gesandter til kong Haakon og lagde fredsbestemmelserne i
hans hænder. Resultatet var en handelstraktat, som 1250 blev
afsluttet mellem Norge og Lübeck. Grundlaget for denne var
fuld gjensidighed. Nordmændene skulde nyde de samme friheder
i Lübeck som lübeckerne i Norge.
Endnu havde tyskerne ikke opnaaet særrettigheder.
Nogen særlig uvenlig stemning mod tyskerne synes ikke
Haakon Haakonssøn og Magnus Lagabøter at have næret. Begge
disse konger fulgte den gjældende handelspolitik i Europa. De
vilde gjerne ophjælpe de fremmedes handel, naar det kun ikke
skede paa deres egne undersaatters bekostning.
Under Haakon Haakonssøn, hans son Magnus Lagabøter og
under dennes sønner Erik Magnussøn og Haakon V Magnussøn
søgte regjeringen at ophjælpe næringslivet, som talrige
retter-bøder og forordninger viser.
Paa Magnus Lagabøters tid (1263—1280) blev der en norsk
handelspolitik, hvis maal var at samle al handel i byerne, at
lade hver by faa sit bestemte opland og at gjöre Bergen til
rigets fornemste handelsstad. Kongerne søgte her at fremme en
udvikling, som allerede var begyndt. Man indskrænkede antallet
af dem, der var berettigede til at drive handel, idet der
krævedes en vis formue for at faa tilladelse til at være
kjøbmand.
I det frihedsbrev, som Erik Magnussøn (1280—1299) gav
tyskerne i 1294, heder det, at de dog ikke maa reise til de
nordlige landsdele ovenfor Bergen, med mindre dette af særegen
gunst indrømmes. Forbudet blev gjentaget 1306 og 1348.
Samtidig med at man sogte at samle udlændingernes handel
i Bergen, flk Bergens kjøbmænd udvidede privilegier. De andre
byer havde sit afgrændsede opland. Bergens borgere ansaa det
for en særlig forret for sig at drive handel paa skatlandene.
Almindelig antages, at det var under Erik Magnussøn, at
tyskernes overmagt i Norge begyndte, og krigen mellem Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
