- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
206

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

206

NORDLANDS AM f.

love antagelig er fra Ilte juni 1302, heder det, at ingen
udenlandsk mand skal føre sit skil) eller sende sit gods nordenfor
Bergen eller andet sted tilsalgs i herredet eller gjøre
handels-reiser til Island eller andre kongens skatlande.

Erik Magnussøns forbud af 1294, hvorefter udlændinger ikke
skulde seile nordenfor Bergen, gjentoges, som nævnt, stadig,
saaledes i 1306 og 1348.

De tyske kjøbmænd begyndte tidlig at tiltage sig friheder
udover de ved fribrevene optrukne grændser.

De havde kun tilladelse til at holde til i byerne, men de
foretrak at streife om i landdistrikterne og havde, som det hed,
«torv for hvermands dør».

Ved retterbod af Ilte november 1301 forbod Haakon V
land-kjøb, ligesom de skulde betale leding og told.

Da Bergens vigtigste handel, den paa England, endnu
omkring 1300—1310 for den væsentligste del var i nordmændenes
egne hænder, kan tyskerne paa denne tid ikke have været de
raadende i Norge. De tyske vintersiddere, hvis navne i 1309
opregnes, er ikke mange, 14 eller deromkring. Sandsynligvis har
der dog været endel flere.

Der er en retterbod fra Olav Haakonssøns tid (1384) om
handelen i det nordlige Norge, hvori kongen siger: «Vi forbyder
under vor hyldest og naade, at nogen mand seiler til andre
kjøbsteA’ner med sit gods og sine varer end til dem, som her
nævnes: først de fra Finmarken og Haalogaland til Vaagan ; de
fra Namdalen og Trondhjems fehirdsle og Nordmøre til
Trondhjem; de fra Romsdalen til Vedø; de fra Søndmøre til Borgund.
Men vore bymænd fra Bergen skal seile til Vaagan og der gjøre
sit kjøbstevne.» Denne retterbod udtaler selv, at den er en
gjentagelse af Magmis Erikssons og Haakon VI Magnussøns
forordninger. Men den er vistnok endnu ældre og stammer i sine
grundtræk fra Haakon V,

Hver kjøbstad i det nordenfjeldske Norge flk sit opland, hvor
den var eneberettiget til at drive handel, særlig blev Bergen
begunstiget, idet kongerne søgte at samle al Vestlandets handel og
særlig tørfiskhandelen her.

Nordland og Finmarken blev paa denne maade Bergens
opland, og did seilede nordlændingerne med sin fisk, ligesom
kjøbmænd fra Bergen drog til stevnet i Vaagan, og de blev snart
eneraadende over Nordlands handel.

Skjønt erkebiskopen og flere præster i Nidaros havde rige
fiskevær i Lofoten, og skjønt Nidaros’ borgere deltog i Lofotfisket,
saa blev det regel, at de reiste til Bergen med sin skrei.

Forbudet mod udlændingernes handel nord for Bergen blev
strengt overholdt. Udenlandske kjøbmænd vandt aldrig fast fod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0222.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free