- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
207

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HANDEL OG SKIBSFART.

207

i Nidaros. De nidarosborgere, som drev handel paa Island, eller
som deltog i Lofotfisket, maatte baade i 14de og 15de
aarhundrede sælge sine varer i Bergen. Stapelpolitiken fremtræder især
klart og udpræget og som virkelig stapeltvang for Bergen under
Erik af Pommern (1412—1439).

Maalet var at holde de fremmede borte fra Norges rige
fiskerier, saa at de kunde udnyttes af landets egne born, videre at
gjøre Bergen til en stor handelsstad Derhos var det lettere at
indkræve told for de ud- og indførte varer paa et enkelt sted
end paa mange.

En retterbod af kong Haakon VI Magnussøn den yngre af lHde
juli 1361 omhandler handelen paa skatlandene, og denne
retterbod synes at forudsætte en ældre ret for Bergens borgere til at
befare de norske skatlande, thi det beder:

«Vi vil, at I skal vide, at de indenlandske kjøbmænd i
Bergen klagede for os og vort raad over, at forskjellige af vore
ombudsmænd har hindret dem i deres kjøbfærder og paalagt dem
nogle tyngsler, som ei forhen, i vore forfædres dage, var dem
paalagte. Nu ifølge vore bedste mænds bøn og paa grund af
den høflighed og godvilje, de nu har vist os af ret kjærlighed
i vor nødtørft og rigets nød, da har vi tilladt dem at seile
med sine varer syd og nord i vort rige og til skatlandene med
sine varer og frit kjøbe og sælge paa alle de steder, ligesom
loven vidner og vore forfædre har anordnet og gammel ret
tilsiger; thi forbyder vi fuldkommeligen alle mænd, især vore
sysselmænd og deres og vore ombudsmænd, at hindre eller
indskrænke denne vor anordning og godvilje for ovennævnte
kjøbmænd i Bergen; i modsat fald etc.»

Forordningen af 1361 er optagen i hanseatiske kopiboger og
synes betragtet som hovedhjemmelen for den af hine kjøbmænd
udøvede ret. Ved indenlandske kjøbmænd forstaaes her vistnok
ikke alene de indfødte norske kjøbmænd i Bergen, men især dem
af tysk herkomst, som havde bosat sig der, modsat de
udenlandske kjøbmænd fra Tyskland og blotte vintersiddere.

Ogsaa Trondhjems borgere fik senere, i 1456, det samme
privilegium som Bergens borgere, at handle paa skatlandene.

Veå at samle al udenlandsk handel i Bergen blev forholdet
til de fremmede, især hanseaterne, lettere og mere overskueligt
og skabte ialfald én stor handelsstad i Norge. Da udlændinger
ikke fik lov til at seile nord for Bergen eller til skatlandene,
kunde hanseaterne og fremmede ikke bemægtige sig Lofotfisket.

Paa Nidaros’ økonomiske liv havde forbudet en
eiendommelig virkning. Overalt ellers i Norge trængte hanseaterne sig
ind, oprettede «kontorer» og faktorier og bemægtigede sig i løbet
af det 14de aarhundrede hele Norges handel, men i Nidaros,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0223.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free