Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
211
Bergen en vægt, som heller ikke var noiagtig; nogle paastod, at
den var en halv vog for droi; dette var en overdrivelse, men
runde ti mærker i overvægt maatte den ydelsespligtige rykke ud
med ved veininger i Bergen, og det maatte fogden have for oie,,
hvis han ikke skulde lide for store tab. Desuden var det skik,,
at kjøberen altid i handel og vandel baade da og senere tog en
vis overvægt, det saakaldte «udørslag», af 4—10 mærker af
tørfisken. Men tog nu baade fogden og lensherren paa Bergenhus
hver sin rundelige overvægt, fik den skattepligtige svie for
handelen. Der blev ogsaa høilydte klager over dette forhold, og et
klagemaalsbrev blev udfærdiget paa Trondenes 24de april 1571
og underskrevet af 24 mand fra Nordland og Finmarken.
Først klages der over, at de, naar de betaler sine skatter i
fisk, maa give stor overvægt til fogden og befalingsmanden, for
hver vog fisk en halv vog mere, 2 pund for en halv vog. Det
begyndte, siger de, for 10—12 aar siden og «er stadig bleven
værre, «hvilket vi fattige almue tidt og ofte sligt bekjendt
haver her paa lagtinget og i Bergen for Eders naades
befalingsmænd og fuldmægtige, og kunde dog ingen besked og skaansel
bekomme herover .... Sammeledes, allernaadigste konge, naar
vi kommer til Bergen med vor fiskeskat, da handles der med
os, fattige almue, saare strengelig, saa naar vi hertil har betalt
vor skibsskat af vore skib og vore jagter og mændene deres
hyre, da er der paa slottet saa streng vægt, at to parter af vor
fragt bliver der udgivet, og vi knapt beholder en tredjepart
igjen». Endvidere klager de over, at de maatte give dem
«skjænk, som veiede fisken, og den, som antegnede det, og siden
slotsherren»; gjorde de ikke det, maatte de vente 6—7 op til
10 dage, før de fik leveret. Endvidere klager de over, at «de
maatte aflægge ed paa, hvormeget de førte. Hvis de nu
huskede feil, maatte de enten bøde mange penge, eller deres
arme sjæl komme i stor fare».
Der klagedes ogsaa over, at de ikke fik forsyne sig saaledes
i Bergen, at de kunde hjælpe den fattige, som ikke havde raad
til at reise den lange vei. Over kjøbmændene førtes ligeledes
høilydte klager. Tilslut beder de om, at kongen for Guds skyld
maa forhindre, at de ikke «længer maatte lide og vederfares
slig ulovlig besværing og overvold».
I de følgende tider blev det noget bedre. Kristian IV viste
stor interesse for landets nordlige egne.
Schønnebøl, som skrev i 1591, fortæller, at der ingen penge
brugtes til dagligdags i Nordland:
«Her udi Norland vanker ingen penninge iblant den gemene
mand, men naar de vilde kiøbslaa og handle med hver andre,
saa regner de deres kiøb udi marke tall, efter gammel vis og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
