- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
225

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HANDEL OG SKIBSFART.

225

fiskerne til at kjobe hos dem istedetfor til at gjøre op hos
handelsmanden, og af denne kjobmandens kredit siges aarligaars at
maatte afskrives betydelige beløb. Det er nu almindeligere
end for, at fiskerne forsyner sig hos fiskeværets
handelsmænd istedetfor hos sit hjemsteds. Det er gaaet ind i
bevidstheden hos fiskerbefolkningen, at alt skal tages paa kredit
hos de faste handelsmænd; ved indkjob hos disse betales næsten
aldrig kontant, selv om kjøberen er forsynet med penge.

Endnu kan det saaledes ikke siges, at handelen er rigtig
sund, da krediten benyttes mere, end det er nødvendigt og
nyttigt. Den gode indtægt, som ofte falder i Nordland, forbruges
ofte, thi nordlændingen er ofte flot, naar han har penge, og
frygten for at stifte gjæld er liden. Skylden ligger ogsaa hos
handelsmændene, som blev villigere til at give forskud, eftersom
handelen blev friere.

Gj ælden er meget stor, og meget af den vil aldrig blive
betalt. Kunde befolkningen komme ud af denne gjæld, vilde
handelen faa et solidere grundlag. At kapitaldannelsen i Nordland
har været ringe, er vistnok ogsaa en følge af den vidtdrevne
kredit og det store antal handlende.

Betydning som centralpunkt for amtets omsætning har
byerne i Nordland ikke. Bodø, der har havt kjøbstadsrettigheder
siden 1816, driver ikke nogen nævneværdig direkte eksport til
udlandet af den store mængde fiskevarer, som aarlig produceres. Heller
ikke har Bodø stor direkte import, men faar sine varer for det
meste fra byerne söndenfor og forsyner kun i forholdsvis ringe
udstrækning de omliggende egne med de almindelige handelsartikler.

Nordlands handel formidles endnu for en meget væsentlig del
af byerne Trondhjem og Bergen, og dette for amtet ugunstige
forhold opretholdes kun af en mægtig tradition. Anlæg af en
kjøbstad i Nordland var alene ikke tilstrækkeligt til at forandre
den gamle handelsvei. Den opgave, den nye kjøbstad skulde
løse, er endnu lige fjernt fra sin løsning. Emancipation af
Nordlands handel maa staa for amtets befolkning som et
eftertragtelsesværdigt maal og synes ikke at frembyde uoverkommelige
vanskeligheder. De hindringer, som laa i afstandene, er nu
overvindelige, og naar man i vore dage lader sagen ligge uden saa
meget som at anstille et forsøg paa ændring af forholdet, skulde
det synes, som om det var, fordi man savnede den rette mand
til gjerningen. Det vilde for amtets skyld være ønskeligt, om
initiativet blev grebet. Thi det kan ikke betvivles, at sagens
gjennemførelse vil være af den største betydning for Nordlands
udvikling, skriver amtmand Theisen i 1905.

Priserne paa skreien og paa fisk i det hele er steget i aarenes
løb, og i de sidste aar har stigningen været usædvanlig. 120 fisk

15 — Nordlands amt II.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free