Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
243
Schnitler nævner fremdeles i 1743, at der ved Torsfjord i
Sørfolden og ved Morkviksbotn i Nordfolden har i forrige tider
om høsten ved mikkelstid været finnemarkeder, hvorhen
ostfinnerne kom med slagteren, renost og deres andre varer, hvorimod
•de af de norske forhandlede sig brændevin, tobak, salt, tran, grovt
klæde, krudt og biv. Paa den tid skal de have givet en ringe
ting i kjøbskat. Dette marked har varet indtil missionens tid,
da det blev forbudt at sælge brændevin til finnerne, hvorefter de
svenske østfinner har holdt sig derfra, og markederne af sig selv
er ophævede.
Videre beretter Schnitler om svenske østfinner, der om
sommeren opholder sig paa de norske fjelde, at de «om høsten i
oktober 10 å 20 mand nedkommer til et lidet marked i
Grund-fjord i Tysfjorden, svarer da til finnelensmanden i Norge noget
ringe, omtrent 16 skilling i villighed, som har navn af kjøbskat».
Ogsaa nu foregaar i Tysfjorden fra bunden af Hellemoen
nogen trafik med svenske flytfinner om sommeren. Disse kommer
ned her for at tilbytte sig mel og salt og andre varer for renost,
tjære, næver og lignende. De ligger da med sine ren Vs å 1 mils
vei ind paa fjeldene, eller undertiden lige ned i gaardene.
I Ofoten drev man efter Rosenwinge, som skrev i 1790, en
fordelagtig handel med de svenske finner og kvæner, som kun havde
2 dages reise over fjeldet fra svensk Lappland til det inderste af
Ofotfjorden, som kaldes Østre Rombaken; de kom aarlig om høsten
for at tilhandle sig sild og fisk for høi pris, enten imod penge eller
ved omtuskning af varer. Indbyggerne stod sig godt ved denne
handel; mange samlede sig penge og en hoben svensk sølv, bægere
og spiseskeer. Men i 20 aar, heder det, og længere har disse fiskerier
i Ofoten og den dermed forbundne handel forsvundet, og
velstanden har forandret sig til almindelig armod.
Handel foregaar mellem Mo i Ranen og de tilstødende egne
af Sverige. Denne handel er gammel, som Petter Dass beretter:
End er det at tage særdeles i Agt,
At Ranen geligger hen under den Trakt,
’ Hvor Veien bekvemmeligst falder
Til Sverrig hen ind; thi for nogen en Tid
Kom aarlig Kjøbmænder forreisendes liid,
Man dennem Bark-Karlerne kalder:
Om Løbermis droge de hjemmen fra sit, .
Fra Uma, fra Lula, fra Torne, fra Pit.
En Reise vel tresindstvv’ Miler,
Tilhandled sig torrede Rokker og Sei
Mod Varer, som Landet utjenlig’ var ei,
Som Smidefang, Oxer og Filer.
Den Handel var sandelig ikke saa slem,
For Fjerdedel Daler man kjøbte hos dem
Et Plov-.Tern, en Ox og deslige,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
