Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
NORDLANDS AM f.
villige kunder for sine varer. Det siges, at de ikke sjelden fører
baade legemlig og aandelig smitte med sig.
Handelsloven af 13de juli 1907 har taget meget haardt paa
den her omhandlede landfarehandel eller omførselshandel.
Vistnok er denne handel fremdeles tilladt i Nordlands, Tromsø og
Finmarkens amter, men kun i de af disse amter, hvor det bliver
fastsat af kongen efter vedkommende amtsthings forslag.
Urjøderne bliver helt udryddet, thi det heder i loven, at
guld- og sølvsager, smykker, spillekort, lommeure og lægemidler
maa ikke sælges ved omførsel.
Skræppekaren, baadhandleren og kassehandleren maa løse
et næringsbrev, som udfærdiges af politimesteren eller magistraten
paa vedkommendes hjemsted. Dette maa skræppekaren vise frem,
naar det kræves.
Næringsbrev tilstaaes ikke nogen, som har overskredet den
næringsret, han før har havt, eller har gjort sig skyldig i
strafbar gjerning, som kan medføre høiere straf end pengebod, eller
som kan mistænkes for at være løsgjænger eller tigger. Den
politimyndighed, som har udstedt næringsbrevet, kan naar som
helst tilbagekalde det, og det stedlige politi kan sætte det ud
af kraft.
I hvert amt, hvor der handles, skal skræppekarerne og de
andre landfarehandlere betale til amtskommunekassen en afgift
af ikke under 25 kr. og ikke over 200 kr.
Det vil sees, at det bliver vanskeligt at være skræppekar.
Baadhandlere og kassehandlere har ogsaa slig afgift at betale, og
de mange smaahandlere, som reiste fra fiskevær til fiskevær,
synes vanskelig at kunne fortsætte sin bedrift, hvis loven
overholdes.
Steviierne Og jægtebruget. Nordlsendingens bergensreiser
kaldtes stevner. Stevnen kommer af det oldnorske stefna; det
betyder mode, som holdes paa bestemt tid og sted; her er det
det samme som kaupstefna, eller møde, hvor man kommer sammen
for at kjøbe og sælge.
Holbergs fortolkning af stevnen i hans Bergens beskrivelse
er neppe rigtig; han siger:
«Tiden, paa hvilken de komme til Bergen kaldes Stævnen,
uden Tvivl af Stavnen, efterdi de alle med deres Forstarne komme
i Hobe-Tall til Bergen, og der ligge Stavn hos Stavn, det er Jagt
hos Jagt, som alle vender deres bagerste Deel af Jagtene mod
Byen og Huusene efter Byloven, men Forstavnen ud ad Vigen
eller Vaagen. Et behageligt Syn, sær, naar de, som undertiiden
skeer, moxen alle paa een Tiid komme 100 og fieere i Tall
indseilende paa Vaagen, og der sig postere saaledes.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
