Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
NORDLANDS AM f.
Deres overlast var op til 5 m. over rælingen. Jægterne kunde
med denne overlast ikke være skikkede til at holde det aabne
hav i haardt veir. De gik derfor oftest indenskjærs, og deres
styrmænds lodskundskab gjorde enhver noksaa liden havn
til-gjængelig for dem. Foldenfjorden og Stadhavet var de to
haardeste sjostykker for nordlændingen.
Disse store fartoier sattes paa land, naar de ikke brugtes.
Naar en bygdefarjægt kom hjem fra den sidste reise, samledes
alle, der havde havt fragtgods med til Bergen, efter skipperens
tilsigelse, for at tage masten ud og sætte fartøiet paa land.
Dette horte til befragternes pligter, ligesom ogsaa at sætte den
paa vandet og takle den til. De den 17de juni 1738 vedtagne
og 6te marts 1739 approberede «Artikler for jægtebruget i
Nordlandene» bestemte dette.
Ifolge ovennævnte reskript og vistnok endnu ældre
vedtægter var det pligt for enhver, som havde varer med jægten,
at mode frem ved en saadan leilighed. Det blev da folksomt
paa handelsstedet; thi ikke blot mændene modte frem, men de
tog ofte sine koner og døtre med, saa at der nu blev et stevne
i det smaa hjemme i bygden. Varerne, som var komne fra
Bergen, lastedes ind i baadene, og ved høivande, eller især naar
det var springflod, lagdes jægten op i fjæren, og nu gjaldt det at
faa den op paa tørt land. Ofte gik den kun langsomt, uagtet
man af alle kræfter hivede i taljer og trindser, i taug og tamp,
og uagtet mændene arbeidede af alle kræfter, og jægteeieren var
paafærde med opmuntringer baade i form af ord og brændevin.
Men naar kvelden kom, var jægten som regel paa «skorerne» —
saa langt op, at hverken storflod eller springflod kunde naa den,
og der skulde den staa til næste vaar. Ved opsætningen
brugtes taljer og gangspil. Af og til lod man jægten ligge paa
havnen om vinteren; men da satte der sig ofte orm i træet og
ødelagde det.
At vandet ved springflod stiger over 2 m., hjalp et godt
stykke paa veien, naar jægten skulde sættes paa land.
Jægterne kunde blive 20—30 aar gamle. Deres farligste
fiende var orm.
Før var jægten Nordlands vigtigste og paa længere afstande
eneste transportfartøi. Naar Nordlands fiskevarer, som havde
stor værdi, førtes til Bergen paa jægten, kom den i de fleste
tilfælde baade frem og tilbage i velbeholden stand.
I det 15de og begyndelsen af det 16de aarhundrede træffes
jægterne i Bergen, men denne fart med jægter er vistnok meget
ældre. I de følgende aarhundreder vedbliver nordlændingen selv
at føre disse varer til Bergen paa sin jægt og hente sine varer
derfra med det samme fartøi, uden at nogen konkurrerer med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
