Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
NORDLANDS AM f.
hundrede 5 jægter i nogle faa aartier. Saadant horte
naturligvis til sjeldenhederne; men ældre folk i Nordland kan endnu
erindre, hvorledes store værdier gik tabt for herredet, naar jægten
forliste.
Jægtebruget vedblev at drives saavel i det 16de som i det
følgende aarhundrede af præsterne i de slørste sognekald, af
jordeiere, mere velstaaende bønder, og ifølge et sagn skal ogsaa
lagmanden i Nordland og Finmarken, der boede paa Steigen i
Nordlands amt, have drevet jægtebrug. Dette er noksaa
sandsynligt, da en hel del af lagstolens indtægter bestod i fisk.
Endel af de i Nordland producerede fiskevarer indkjøbtes
paa stedet af trondhjemmere og bergensere, som om sommeren
søgte nord til fiskeværene for fiskehandelens skyld; allerede i
det 16de aarhundrede var denne handel igang og fortsattes i de
følgende aarhundreder. Men hovedmassen af fiskevarerne førte
nordlændingerne selv i sine jægter til Bergen og byttede dem
der mod varer, som trængtes hjemme i bygden, og i
sommertiden var mange af distriktets unge mænd paa reiser til
Bergen.
Faste regler for jægtebruget i Nordland sattes ved «Artikler
om jægtebrug i Nordlandene» af 1739. Ved disse bestemmelser
blev det forbudt offentlige betjente samt geistlige embedsmænd
at drive jægtebrug, og dermed er ogsaa nordlandspræsternes
skippersaga ude. Nævnte «artikler» fastsætter saavel jægteeierens
som befragterens pligter og rettigheder og fastsætter boder for
overtrædelser af de givne bestemmelser. Retten til at drive
jægtebrug kaldtes «bygdefarret», og jægten «bygdefarjægt». Af
saadanne var der en eller flere i hvert herred, og «distriktets
almue skulde gjøre forening med en skipper om at holde
bygdefar for dem». Dette skulde «ske inden retten, hvor fogden og
sorenskriveren skulde eksaminere, om saadan forening kunde
være nogen anden skipper til fornærmelse». Overenskomsten
skulde «ubrødelig holdes», og hvis en befragter uden sin
skippers minde sendte sine varer med en anden jægt, skulde han
ikke alene betale sin skipper fuld fragt, «men endog for saadan
hans modvillighed betale til justitskassen 1 rdlr., hver gang
saadant sker». Og den skipper, som indtog befragtere fra en skipper,
som havde bygdefarret, uden samme skippers samtykke, skulde
«betale til justitskassen 4 rdlr. for hver befragter, han saaledes
modtager».
Bygdefarretten skulde gives paa livstid og gaa i arv, hvis
arvingerne ønskede det; hvis ikke, skulde den, som overtog
den afdode skippers gaard, være nærmest til at overtage retten.
Fartoiet skulde holdes i forsvarlig stand, og hvis det forulykkede,
skulde eieren sorge for at faa leie et andet fartoi og beholde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
