Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
255
Varerne, som jægterne forte med til Bergen, var torfisk,
tran, rogn, sild, rav og rækling, smor, ost, talg, multebær, fjær,
skind af kalve, gjeter og faar, samt af ren, ræv og oter.
Varerne, som de hentede hjem, var korn og mel, hamp og
taug-værk, brændevin, manufaktur- og kolonialvarer m. m.
I tidsrummet 1807—1814 led de nordlandske jægteeiere og
deres befragtere ofte store tab paa grund af krigen med
England. Der laa da stadig engelske krigsskibe udenfor Stad og
passede paa jægterne, som skulde til eller fra Bergen, og mangen
en nordlandsjægt blev dengang taget og med mandskab og last
ført til England, hvor mandskabet maatte tilbringe baade aar og
dag i prisonen, medens folket omkring i bygderne, hvor de tagne
jægter horte hjemme, led nød. Naar jægterne, som ikke havde
noget norsk krigsskib til at konvoiere sig — den dansk-norske
orlogsflaade var tilintetgjort — skulde over Stadhavet, maatte
almindeligvis en mørk, stormfuld nat benyttes til seiladsen.
Var det rigtig stærk, rummelig vind, klarede jægten sig bra,
naar den blev forfulgt. Blæste det bidevind eller var
vindstille, blev den snart fiendens sikre bytte. Af Vesteraalens
jægter blev en fra Bø og en fra Sortland taget i ufredsaarene.
For hele Nordlands amt var der omkring 1855 ialt 212
jægter, hvoraf vel de fleste har gaaet i fragtfart mellem Bergen
og Nordland. Jægtens besætning var dengang 8—10 mand.
Fragtfarten ansaaes lønnende for rederne, men skadelig for
distriktet i almindelighed, idet et par tusen mennesker i den yngre
aldre maatte kunne finde en mere heldbringende virksomhed i
sit hjem end at reise paa fragtfart den bedste tid af aaret.
Den hyre, de fik (i det høieste 10 spd.), stod heller ikke i
rimeligt forhold til anden arbeidsløn inden amtet. Lønnen for
styrmanden var dengang 30 spd. Ligesom mandskabet holdt han
sig selv kosten.
Nordlændingens bergensreiser havde sine gode sider, idet
han paa dem fik anledning til at blive kjendt udenfor
hjembygden og til at se lidt af livet og trafiken i en større by.
Det begyndte at gaa nedover med jægtebrugene, da jægterne
fik rivaler i dampskibene, som i den sidste fjerdedel af det 19de
aarhundrede næsten fortrængte de gamle fartøier.
I 1865 ankom til Bergen 373 fartøier, hvoraf 286 henregnes
til «stevnen» eller henfores til de nordlige egne fra Vadsø til og
med Namdalen.
I 1867 kom til første nordlandske stevne, der regnedes fra
13de mai til 19de juni, 125 fartøier, som kunde henregnes til
« stevnen ».
Til anden nordlandske «stevne» kom 149 fartøier, som
kunde henregnes til «stevnen».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
