Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
NORDLANDS AM f.
Til förste nordlandske stevne i 1871 kom 108 fartøier, som
kunde henregnes til stevnen, og til anden stevne 106 fartøier.
I 1874 kom 91 fartøier, som kunde henregnes til første
stevne, og 147, som kunde henregnes til anden stevne.
I 1870 var der inden det hele amt 295 seilfartøier, men
disse bestod ikke bare af jægter, men tillige af slupper, galeaser
og jagter. Flere af disse hørte ikke til de ordentlige
jægtebrug og sysselsattes heller ikke i bergenstrafiken. 1875 har
amtet 320 seilfartøier af samme slags som nysnævnte, og 1880
312. Men en stor del af disse bruges ikke til varetransport med
sydbyerne, undtagen for klipfiskens vedkommende, og 5 aar senere
heder det, at «varetransporten foregaar mest med dampskibene».
I Tromsø amt, der ogsaa tidligere havde et udviklet
jægtebrug, ophorer dette slags forretningsliv i 70—80-aarene, og
dampskibene overtog jægternes varetransport.
Til at jægterne kom af brug, bidrog ogsaa den skik, at baade
rogn og lever mere og mere blev solgt i Lofoten til opkjøbere.,
saa der blev lidet at fragte fra fjerdingen i første stevne. Saa
øgedes der ogsaa med salg af raafisk til kjobefartøierne i Lofoten
istedetfor efter gammel skik at bære fisken paa hjeld og som
rundfisk bringe den ombord i befragtnings jægten, naar fiskedatoen
i juni maaned kom.
Nye tider og nye skikke kom ind og bragte uregelmæssighed
i det gamle stel, men mindre ren fortjeneste for de gamle
handelssteder i Nordland.
I 1890 heder det om seilfartøierne i Nordlands amt, at
«disse benyttes mest kun til transport af fisk fra fiskepladsene,
medens transporten til og fra sydlandsbyerne udfores ved
dampskibe». Og seks aar senere meddeles, at «seilfartøierne finder
saagodtsom udelukkende anvendelse under de store fiskerier, som
saltefartøier og logifartoier for notmandskaberne». For 1900 gaar
udtalelserne i samme retning. Og nogen forandring er ikke
senere indtraadt.
Jægtebrugenes tid er saaledes forbi. Nedgangen begynder i
1870-aarene. Distrikter, som før havde talrige jægtebrug, har
nu ingen, saaledes Vesteraalen, hvor al varetransport nu udføres
ved dampskibe. I Lofoten er ikke jægterne aldeles forsvundne i
de vestlige vær. Men ogsaa her foregaar det meste af
vareomsætningen med Bergen ved dampskibe. 1 Salten fogderi er
ligeledes jægtetrafiken omtrent ophørt. Paa Helgeland findes der i
de sydlige herreder, særlig i Vega, flere jægter, som endnu
udfører varetransport til og fra Bergen.
Jægterne, hvor saadanne nu findes i amtet, benyttes til
transport af træmaterialer, fisk fra rorværene og anden trafik
inden distriktet, men yderst sjelden bygges der nu en ny jægt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
