- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
259

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HANDEL OG SKIBSFART.

259

det brogede liv, der rorte sig i byen og paa havnen, travlheden
paa Tyskebryggen med sine spidsgaviede «stuer», som i
hanseaternes tid. Alle mennesker var i virksomhed med at losse, veie,
tælle, skrive og bringe de lag efter lag liggende trantønder og
den haug efter haug liggende tørfisk op i de langstrakte
pak-boder. Langs bryggerne opover og nedover havnen dannede
nordfarjægterne en skog af master, medens de store lastebaade
eller «skuder» for frem og tilbage.

Den, som sendte varer til Bergen, uden selv at reise med
jægten, fik i regelen en af mandskabet til at være kommissionær
for sig i Bergen, være «føringsmand», som det kaldtes. Som
saadan varetog han befragterens tarv paa bedste maade.

Føringsmanden nod den ære at blive indbudt om søndagene
til at spise middag hos kundernes kjøbmænd. Søndag morgen
indfandt en af kjøbmandens betjente sig ombord i jægten med en
fortegnelse over dem, der skulde indbydes. I stadsklæder gik
den indbudne sammen med andre gjæster fra Nordland til sin
vært. Halv bonde og halv sjømand, som han var, kunde han
kanske ofte ved sin naivetet fremkalde mangt et undertrykt
smil. Her blev lian i ældre tid beværtet med gryngrød med
sirup paa, og derefter kunde han dampe saa meget han lystede
af lange kridtpiber, der sammen med en overflod af
petums-pakker blev sat frem for ham.

Den almindelige fragt pr. vog fisk var omkring 1830 fra
Helgeland 8 skill, og fra Salten fogderi nordenfor Folden 9 til 10 skill., og
pr. tønde tran 1 til 2 ort. For den samme fragt var jægtens eier
forpligtet til at fore befragterens varer og redskaber, der indkjobtes
i Bergen, hans trantonder og korn tilbage til Nordlandene; dog
afhentedes disse varer ved jægtens hjemsted. I last reduceres
1 tønde tran til 7 vog, og en almindelig jægt lastede 5 til
6000 vog, skjønt der gaves dem, der tog ind 9 000, men disse
store jægter var mindre hensigtsmæssige.

Nordlændingen førte saaledes sine varer tilbage i jægten uden
at betale anden fragt, end den han betalte for reisen til Bergen.
De eketønder, som nordlændingen hentede til sin tran, benyttedes
paa hjemreisen til korn. Jægternes komme fra Bergen var en
høitidelighed for egnen; husene fik da sin forsyning og desuden
det, som hører til livets luksus, kolonialvarer, pynt, kavringer,
hvedebrød, kringler, legetøi og alskens andre ting blev trukket
frem af den gavmilde jægt under navn af bernblom eller
bergens-blomster, til glæde for ung og gammel.

Paa tilbagereisen seilede jægten ind i en fjord og tog ind
tomme levertønder til næste aars. vinterfiske, samt kavl,
hjeld-ved til at torke fisken paa og seilede til Lofoten. Den indtog
saa tørret rundfisk og seilede med den i sidste stevne til Bergen;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0275.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free