Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
NORDLANDS AM f.
naar cle saa kom hjem, var seiladsen for det aar tilende. De
jægter, der horte hjemme i de skoglose egne, seilede almindelig
paa hjemreisen indom Namdalen og fik der bord,
bygningsmaterialier, hjeldved og andet træfang.
Foruden de jægter, der horte hjemme i amtet, kom der i ældre
tid tillige hver sommer jægter opover fra Trondhjem. Disse tilhorte
de saakaldte trondhjemsborgere, der var bosatte i Trondhjem, hvor
de havde lost borgerbrev og dermed faaet ret til at drive handel paa
Nordland. Rettigheden var knyttet til bestemte pladse i hver
bygd, det saakaldte borgerleie eller kræmmerleie, hvor
trondhjems-jægten blev liggende en tre maaneders tid hver sommer og kjøbte
fiskevarer, som betaltes med kornvarer, kolonial- og
manufakturvarer. Trondhjemsborgeren havde ofte sin hustru og sine born
med, og disse holdt da til paa jægten, konen hjalp manden med
handelen, børnene legede paa dækket eller iland. Naar saa
høsten kom, drog jægten med sin besætning atter sydover til
Trondhjem.
Jægtebruget med seilads til Bergen er vistnok urgammelt.
Jægterne selv er gammeldags i sin bygning, og middelalderens
handelsskibe har vistnok havt lighed med nordfarjægterne;
middelalderens handelsskibe havde sideror og spids agterende,
men forovrigt har de lignet jægterne, saaledes som de var for
1 til 2 menneskealdre siden, eller før man paa disse jægter
havde begyndt med at bruge baugspryd, agtermast og topseil.
Det var helt fra Haakon den V Magnussøns tid eller fra
1302 et privilegium for bergenserne at handle paa Nordland, men
jægtebruget og seiladsen fra Nordland er vistnok endnu ældre.
Allerede i 1191 heder det, som før omtalt, at der i Bergen var
saa meget tørfisk, at det overgik maal og tal, og det er rimeligt,
at disse reiser til Bergen fra Nordlaud ikke er meget yngre end
Bergen selv.
Sandsynligvis har Bergens nordlandshandel fra de ældste
tider for det meste været drevet paa den maade, at nordfarerne
selv søgte derhen med sine jægter, og at varerne forst er blevne
oplagte i Bergen, forinden de atter gik videre.
Der har formodentlig tidlig udviklet sig to «stevner» i Bergen,
der maaske kan være ligesaa gamle som byen selv, skjønt de
først meget senere udtrykkelig omtales.
Holberg beretter følgende om oprindelsen til nordlændingernes
bergensreiser:
«Nordlandenes Indbyggere,» siger han, «have fra det Aar 1539
begyndt at selv fore deres Vahre med store Jagte til Bergen, da
Bergens Borgere for den Tiid med deres egne Skibe pleyede at
søge Nordlandene. Denne Forandring skeede ved saadan
Ley-lighed:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
