Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
34 1
Borgaren1 paa Utrøst.
(Fra Lofoten efter Ivar Aasen.)
Naar ein ser Lofoten sy nn ante, saa ser lian ut som ei
lang ra mæ tinda aa odda2, mest liksom tenn’ paa ei sag; saa
bratte aa kvasse æ fjellan te sjaa te. D’ æ ein stor fjor paa
søre Sia, saa di kalla3 Vestfjoren; han æ vi kjent for dæ, at der
bi4 fiska ei otruli mengd mæ tosk om vinteren; men hellest æ
dæ ein stygg fjor te aa færas paa, for der æ stor sjøbor5 aa
tung sjø i han, aa naar ver’e staar inn ta hav’e, saa æ der
slikt eit brem aa brot6 inn mæ lann’e, at dæ staar som ein foss
upp ett’ alle bergan mæ bærre skum aa dræv. Va ikje dæ, at
der æ saa mang vaaga aa kjeila7 te laup’ inn i, saa hadde
Lofoten vorre reint eit obørt8 lann før sjøfarane! Folk. Yste
øyann ligg saa langt ifraa kverann’er, at ein ser di berre som
smaa skjer ut i hav’e; aa den øy’a, saa ligg aller yst, d’ æ den,
saa di kalla Røst. Men gamle-karann hadd’ ei tru om dæ, at
der va eit lann, saa laag endaa lenger ut, aa dæ kalla di
Ut-Røst; men den øy’a va osynli, aa dæ va bærre tuftefolk1’, saa
budde der. D’ æ ikje leng sia, dæ va ein mann, som sa’, at
han ha vorre der, aa dæ va trøysamt10 aa hør’, naar han tok te
fortel’, kor dæ gjekk te. Den tia, daa æg va ung, sa’ han, daa
foor æg mang gang ut paa hav e paa ein liten kjeks11 aa sku
fisk’, sumti’ mæ garn aa sumti’ mæ lin’ ell juksong ell aenn
børnskap1’2. Eingaang hente dæ sæg, at æg va langt unna13
lann, aa han blees upp ein vinn ta hav’e; daa snudd æg heim
aa vatt upp segl e aa styrte beinast aat lann. Men best som
detta va, saa visst æg ikje ta, før sjon vart still, aa baaten
sto fast; aa daa æg sku sjaa ette, saa sto baaten paa lann midt
i ein rugaaker. Æg sto upp aa gjekk paa lann aa sku sjaa
kring om mæg, aa daa saag æg ei stor sjøbu11 aa ei laan10 mæ
krambu aa alt saa te horte. Saa vent’ æg att aa skuva baaten
utu aakren, aa rodde saa upp aat bryggja aa la aat. Daa kom
der ut ein mann, saa saag ut te væra ein borgar ell kjøpmann,
aa han kom ne te mæg aa helsa aa næmte mæg mæ namn.
«Aa saa æ du ute aa færas i dag,» sa han. «Æg æ saa, ja,»
svart’ æg, «men æg undras paa, at I sku kjenn’ mæg; æg trur
aller, at æg kjenne or16; æg tyks aller ha set ør før.» «Ja saa
daa,» svart’an, aa saa sport’an ette, om æg ha fisk. Æg sa’, som
1 Borgar: handelsmand. 2 En rad af spidser og toppe. 3 Som man kal-
der. 4 Bliver. 5 For sjoarburd: sjøgang. e Brim og brot: brændinger og
bølgebrud. 7 Flertal af lijeila: sund eller smalt indløb. 8 For obyrgt, af
ubyrg: som man ikke kan bjerge sig i. 9 Vætter, underjordiske. 10 Mor-
somt. 11 Liden baad, færing. 12 Line eller haandsnøre eller andre red-
skaber. Juksong heder ellers djupsogn. 13 for undan: borte fra. 14 Sjo-
bod, pakbod. 15 Hovedbygning. 16 Eder, Dem; gammelnorsk ydr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
