Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
34 1
Befolkningens tæthed i cle forskjellige distrikter er meget
forskjellig, som tabellerne (bind I, pag. 3) viser.
Sondre Helgeland med 11 herreder har gjennemsnitlig 3.14
indbyggere pr. km.2 Tættest befolket er Brønnø og Hero her
reder med respektive 23.26 og 22.97 indbyggere pr. km.2 Mindst
tæt befolket er Bindalen og Vefsen med respektive 1.77 og 1.52
indbyggere pr. km.2, og endelig Hatfjelddalen med knn 0.40
indbyggere pr. km.2, som er det mindst tæt befolkede herred i hele
Helgeland.
Nordre Helgeland med 8 herreder har gjennemsnitlig 2.93
indbyggere pr. km.2 Tættest befolket er Trænen med 31.44
indbyggere pr. km.2, dernæst kommer Donnes med 17.00, Lurø med
8.60, og mindst tæt befolket er Mo med 1.16 indbyggere pr. km.2
Salten med 16 herreder har gjennemsnitlig 2.96
indbyggere pr. km.2 De tættest befolkede herreder er Steigen med
9.42, Ledingen med 7.68 og Bodin med 7.54 indbyggere pr.
km.2, derefter kommer Gildeskaal med 6.61 og Evenes med
6.40 indbyggere pr. km.2 Mindst tæt beboet er Beieren med
1.49, Tysfjorden med 1.44 og Saltdalen med 1.31 indbyggere
pr. km.2
Lofoten og Vesteraalen med 11 herreder er med
gjennemsnitlig 12.04 indbyggere pr. km.2 tættere befolket end de øvrige
fogderier. Tættest befolket er Væro med gjennemsnitlig 40.84
indbyggere pr. km.2, saa kommer Buksnes med 34.52, Bo med
21.92, Borge med 18.21, Vaagan med 17.46, Flakstad med 10.64,
Hadsel med 9.82, Øksnes med 9.00 og Gimso med 8.20
indbyggere pr. km.2, derefter kommer Sortland og Dverberg med
respektive 6.85 og 6.76 indbyggere pr. km.2, som er de mindst
tæt befolkede herreder i Vesteraalen.
Folketal føl- 1900. For 1769 er der ikke fuldstændige
folketællinger, men folkemængden er sögt beregnet efter de til
sine tider i forskjellige oiemed optagne mandtalslister.
Nordlandene har været ndenfor disse mandtalslister, og
folkemængden er skjønsmæssig angivet.
Først den 15de august 1769 er der foretaget ordentlig
folketælling i Norge.
Bevægelsen i Nordlands amts folkemængde har i det hele
taget foregaaet noksaa jevnt og øgende, efterat der her, som
overalt i landet, var en standsning eller endog en
tilbagegang i begyndelsen af aarhundredet, mellem tællingerne i 1801
og 1815.
Folkemængdens bevægelse i de forskjellige distrikter har
derimod været noksaa forskjellig og tildels ogsaa noget ujevn.
19 — Nordlands amt II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
