- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
316

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

33(5 NORDLANDS AMT.

saaledes blev i 1N97 af 35 700 mand 7 221 sygebehandlede eller
20.2 pct., i 1900 var der af 25 500 mand 5 014 sygebehandlede
eller 19.6 pct. og i 1906 af 22 200 mand 5258 eller 23.7 pct.
sygebehandlede.

Dette synes at tyde paa stor sygelighed, men sagen er den,
at fiskerne (ikke fartoisfolkene) behandles paa bekostning af
me-dicinalfondet; de har fri læge, men ikke fri medicin.

En hel del behandlede tilfælde er forholdsvis ubetydelige,
som værkefingre, saar, bylder, stod o. s. v.

Større ondartede epidemier har der ikke været ved
Lofotfisket i senere aar. Epidemiske sygdomme, som optræder ved
fisket med flere eller færre tilfælde, er: Tyfoidfeber, simpel feber,
blodgang, rosen, kusma, akute katarrher i aaudedrætsorganerne,
katarrhalsk angina, influenza, krupøs lungebetændelse, pleurit,
gigtfeber og akut diarrhoe.

Levemaade og" karakter. Julen og de förste dage efter
nytaar er hviletid, og efter trettendagen begynder arbeidsaaret.

Nordlændingen er baade jordbruger og fisker. Mange
kystboere ligger paa fiske aaret rundt med undtagelse af nogle
sommeruger; de i fjordene deltager ofte kun i Lofotfisket om vinteren,
og de yngre ogsaa i Finmarksfisket om vaaren og i fedsildfisket
om høsten. Sommerfisket drives af en stor del af kystboerne i
værene langs kysten.

Over jul ruster man sig til Lofotfisket. Baadene og
redskaberne bliver efterseede allerede om hosten og vinteren. De
inderste fjorde kan fryse til, og de, som bor der, har undertiden
sine lofotbaade længer ude i fjorden, hvor der altid er aabent
vand. Der, hvor baadene staar i nøst, samles mandskaberne,
naar baadene skal sættes paa sjøen, rigges og lastes.
Kvindfolkene gjør klæderne istand til Lofotfolket.

1 løbet af januar er lofotflaaden færdig til afreise. En 3—4
baade pleier gjerne at slaa folge for at være hinanden til nytte,
om noget skulde indtræffe paa veien.

I ©distrikterne reiser omtrent enhver voksen mand paa
Lofotfiske; det er bare overaaringer, kvinder og børn, som er hjemme;
i fjordene og dalene reiste ogsaa saa godt som alle paa
Lofotfiske, men deltagelsen herfra er nu ikke saa stor som før, idet
der falder andet arbeide, paa jordbruget, ved bergværker og mere
fiske paa hjemmeværene.

Kvinderne maa i vintermaanederne, medens mændene er borte
paa fiske, udføre det arbeide, som kan forefalde paa gaarden,
ikke alene i fjøset, men ogsaa terskning og maling udfører de,
om det er nødvendigt. Mændene har hugget og kjørt sammen
ved og tommer i skogen, medens de var hjemme; kvinderne kjører

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0332.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free