- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
322

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

33(5

NORDLANDS AMT.

I det hele drikker befolkningen nu lidet ol og brændevin. Fulde
folk ser man som regel kun ved de storre hoitider.

I Mosjoen, hvor der var samlag helt til 1907, var der ingen
overdrivelse i nydelsen af spirituosa. De strenge forbudslove
skaber dog rundt omkring i amtet kunstig forbrydere, og der er
eller har været adskillig smughandel. Ved arbeidet med Ofotbanen
var det ulovlige brændevin meget dyrt, og der vistes stor
opfindsomhed, idet udblæste æg fyldtes med brændevin og solgtes,
som om det var sædvanlige æg.

Efter distriktslægernes indberetninger og efter antallet af
uægte born staar det kun saa som saa til med sædeligheden i
Nordland. Allerede Petter Dass antyder dette, naar han siger:

Kande Hostaal og Stakke

Kun snakke.

Da Gud bedre Tøsernes Nakke!

Ved de store sildefiskerier, ved jernbaneanlæggene og ved
de bergværker, hvor man ikke er kommet i orden, er ikke alt,
som det burde være, og ei heller rundt om i bygderne efter de
stadige og gjentagne klager i distriktslægernes indberetninger.
Erindres bor det dog, at lægerne efter sit kald stifter særlig
bekjendtskab med de mindre tiltalende sider af menneskenes liv.

Jernbaneanlægget i Ofoten har efter lægens beretninger
ikke bidraget til at fremme moralen. Arbeiderne boede gjerne
en hel del sammen i én barakke og engagerede en kvinde, oftest
en ung pige, til at koge og vaske for sig; i almindelighed var
barakkerne saaledes indrettede, at hun kunde have sit eget rum,
men en saadan adskillelse praktiseredes sjelden.

Arbeidernes boliger ved Dunderland var i 1904 slette, men dog
forbedret; barakker, der oprindelig kun var bestemt til midlertidigt
brug, forbod sundhedskommissionen til vinterbrug. Sædeligheden
stod lavt, antallet af uægte born var i stigende, konkubinat blandt
arbeiderne synes ikke at vække nogen forargelse (distriktslægen).

Ved Sulitelma var, skriver værkslæge Bergh, sygeligheden
ikke ringe. Aarsagen hertil sogte han dels i det kolde og skarpe
klima, dels i det tildels usunde arbeide i gruberne, smeltehytterne
og rostovnene (der forekom saaledes 301 skadetilfælder), dels i
trange og mindre gode boliger og endelig i mangel paa friske
fødemidler, særlig melk, navnlig om vinteren. Vanskeligheden
ved at modarbeide dette ligger dels i den særdeles raske tiltagen
af arbeidernes antal, dels i værkets afsides beliggenhed og de
besværlige kommunikationsforhold ved vintertid. Ved dette
blomstrende bergværk er dog mange nybygninger opfort.

Kostholdet i Nordland var i ældre tid mest sild og poteter,
melk og grod og fisk og poteter. Sild og grød er sikkerlig ur-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0338.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free