- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
329

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEFOLKNING.

34 1

som regel daarlig fodret. Det er mest under Lofotfisket, man
har fisk og da som regel helst ramsaltet; i denne tid er dog
fersk lever og rogn en yndlingsret, som ofte nydes til overmaal.
Kjød er en sjelden ret; har man noget slagt om hosten, lægges
det i salttønden til brug om vinteren. Melk har man paa de
fleste smaabrug kun om sommeren og udover høsten. Kaffe og
melspiser (hovedsagelig sur stomp og vaffelkage) samt poteter er
hovednæringen fra barndommen af, og maverne bliver daarlige.
Næsten overalt er der kogeovn i stuen, hvor al kogning af fode
baade til folk og fæ foregaar.

Naar der er sildefiske i Salten fjorden, lever befolkningen i
Bodin rigelig, men naar der intet fiske er, bliver levemaaden
ofte meget knap: kage, brod med kaffesurrogater eller med sirup
blandet med vand til frokost, poteter med salt til middag, atter
kage med sirupsvand til nons, og til kvelds tynd velling.

I Skjerstad og Fanske bruges til forbite brod med kaffe eller
sirup eller karvethe, til frokost melkesuppe eller smørrebrød. Til
middag salt sei, sild med poteter, fladbrød og suppe (grynsuppe
eller melkesuppe). Til nons bruges brod og melk eller
melkering, til kvelds grod, suppe, undertiden poteter med fisk.

Fra Skjerstad heder det, at levemaaden blandt bønderne i
den senere tid er blevet ringere; det meste af, hvad der kan
afhændes af kjød, smør og æg, gaar hovedsagelig til Sulitelma
kobberværk. Separator- og blaamelk findes overalt, medens
rømmekolle om sommeren er forsvundet. En mængde kjød sælges til
Sulitelma kobberværk.

I Saltdalens nedre del er kostholdet omtrent som i Skjerstad.

Oppe i Jankerdalen spiller melk, grød, fladbrod og spegemad
hovedrollen.

I Kjerringø drikkes kaffe med kavringer kl. 6, til frokost
the og smørrebrød, til middag fisk, ogsaa kjød og flesk med
poteter, til nons smørrebrød og melk, til kvelds grod og melk.

Maaltiderne i Ledingen er: kaffe og smørrebrød kl. 5—6
morgen, frokost med samme kost eller med melk kl. 8, middag
kl. 12 er almindelig fisk og saltet kjød, iindertiden mellemmad
som frokosten, kl. 5 efterm. Til aftens kl. 8—9 bruges grød
eller fisk og sild.

I Hammere distrikt er levemaaden tarvelig; fersk og ofte
utilstrækkelig saltet fisk og sild er tilligemed grynmelsgrod og
hjemmebagt surt grovbrod den dagligdagse næring. Fladbrod
gaar mere og mere af brug. Ferskt kjød bruges næsten kun ved
høitidelige anledninger. Fra kreaturerne sættes ind om høsten og
til udpaa vaaren, har de fleste ikke mere melk, end der
tiltrænges til kaffen, som bruges i stor mængde. Hele denne tid
bruges sirupsvand til groden. Fordoielsessygdommenes og bleg-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0345.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free