Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
34 1
sommeren især vil pigerne gjerne klæde sig efter byens mode,
med sirtses kjoler og hat paa hovedet af forskjellige faconer med
fjærpynt paa. Desuden har de forskjellig fint hæklet tøi om
halsen og kjoleærmerne.
Værnepligt og folkeyæbningssamlag. Nordlændingerne
havde som regel været fri for udskrivning til hæren. Reskript
af 14de juni 1749 bestemte, at der i Helgeland fogderi skulde
udskrives to kompanier infanteri under det trondhjemske
infanteriregiment, men ved reskript i 1752 ophævedes denne
bestemmelse. Amtet havde ikke nogen værnepligt, før 6 gaarde i Nordre
Bindalen fjerding blev ved kongelige resolutioner af 18de
december 1776 og 26de november 1777 lagt i lægder til landmilitseji.
Disse 6 gaardes lægder blev henlagt under det nærøske kompani
af dfit Iste trondhjemske infanteriregiment. Ifolge planen af 3dje
juli 1817 for den staaende hær kom de under det overhaldske
kompani af det indherredske musketerkorps (kfr. resolution af
12te februar 1818). Efter lov af 22de juli 1833 og kongelig
resolution af 6te februar 1834 blev disse lægder i Bindalen
sjø-lægder, og i Nordlands amt var der da ingen værnepligt.
Nordlandene horte dog under sjoindrulleringen efter kongelig
bevilling af 2den juni 1647 og ved resolution af 4de august
1757. Udskrivningen af matroser bestyredes af amtmanden.
Ved resolution af 3dje mai 1804 og ifølge bekjendtgjørelse af
6te december 1807 blev en kystværnsinclretning indført.
Lov af 26de august 1854 § 10 bestemte, at indbyggerne i
Nordlands og Finmarkens amter skulde være fri for udskrivning
til den væbnede magt, forsaavidt kongen ikke fandt det
nødvendigt til landets forsvar at anordne saadant. Ved denne lovbeslutning
ophævedes ogsaa den tjeneste ved sjøvæbningen, som distrikterne
under forskjellige former var tilpligtede at gjøre i tidernes lob.
Imidlertid stod denne bestemmelse kun ved magt til 12te
oktober 1857, da loven af denne dato i § 44 bestemte, at
udskrivning til sjøvæbningen skulde finde sted i «Nordlands amt og
»Senjen og Tromsø fogderi med Tromsø kjøbstad», altsaa de
nuværende Nordlands og Tromsø amter. Denne bestemmelse
optoges i værnepligtslov af 12te mai 1866, hvis § 16 bestemte, at
befolkningen i Nordlands, Tromsø og Finmarkens amter skal være
fri for udskrivning, dog med den begrændsning, at der i
Nordlands og Tromsø amter skal foregaa udskrivning til
distriktssjø-tropperne i den udstrækning, kongen bestemmer. Den
militærtjeneste, som herved paalagdes Nordlands og Tromsø amters
befolkning, var imidlertid for intet at regne; thi udskrivningen havde
kun i yderst faa tilfælde medført deltagelse i øvelse eller togt.
Efter lov af 28de juni 1897 om værnepligtens udvidelse til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
