Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33(5 NORDLANDS AMT.
engang har drevet ind i dette trange fjordhul. Her er de nu
blevne, med adgang til sjøen og en liden aabning op til sit forrige
hjemland, hvorfra de af og til faar besøg af sine forrige slægtninge.
Deres væsentligste erhvervskilde er skogene inde i fjorden,
men disse er nu temmelig snauet. Naar de har faaet sine baade
fulde af ved, seiler de med 2 mand i hver baad til Lofoten, hvor
de sælger veden eller bytter den bort i mel og kaffe; det hænder,
at de kommer hjem uden mel og kun med kaffe.
De driver agerbrug, det vil sige, de saar om vaaren lidt
mellem stenrøserne omkring sine gammer. Modnes det om høsten,
skjæres og indsamles det. De malte for ikke længe siden dette
korn paa haandkværne og bagte det siden til smaa, tynde kager,
som de stegte paa varme stene, stillede skraa op og ned mod
ilden inde i deres gammer. Det var i almindelighed konernes
dont at drage haandkværnen.
Paa samme maade, som de steger sine kager, steger de ogsaa
stundom fisk, idet denne, efterat være «opgjort», lægges paa de
hede stene og vendes og dreies der, til den er spiselig.
De gifter sig helst indbyrdes. Der gaar aar hen, uden at
dot hænder, at nogen fra Hellemoen gifter sig mod en nordmand,
eller omvendt. Nu og da henter de en kone fra Sverige, men
det er ogsaa sjelden.
Om finnernes udbredelse i Nordlands amt i ældre tid findes der
oplysninger af Skanke fra omkring aaret 1725 i en oversigt over den
finske missions historie (Epitomes Historiæ Missionis Lapponicæ,
Pars IV) fra mai 1724 til von Westens død i foraaret 1727
(Kildeskriftfondet no. 293).
Videre berettes om dem fra omkring 1743 i Schnitlers
protokoller for grændsereguleringen; fra 1848 er der adskilligt i
Stockfleths «Bidrag til Kundskab om Finnerne i Norge».
Kronen fik i 1567 finneskat i Salten af følgende antal finner:
i Tysfjord af 46, i Of o tf jord af 21, i Ædfjord af 4, i
Rotang-fjord (Sagfjord) af 8, i Foldenfjord af 9 og i Beieren af 5.
Finneskatten i Helgeland i Ranen og Vefsen fjerding 1612—13
angives til 3 maarskind, 4 bjørnehuder, 13 X 3 alen dynevår og
5X2 alen dynevår.
I Vesteraalen var der i 1 725 i Dverberg, Sortland, Hadsel,
Oksnes og Bø sogn adskillige finner, ialt 42 familier; baade de
unge og de gamle kunde tale norsk, heder det.
Fogden i Lofoten erklærer 1591, at der ikke findes lapper i
Lofoten; fogden i Vesteraalen erklærer 1591, at «thette lenn er
affskyldt fra Laper och Fiinder, saa her er jngenn af dette slags
folck» (G. Storm i Norsk hist. tidsskrift, 2 r., IV, pag. 192).
Det synes dog underligt, at der ikke skulde være fastboende finner
i Vesteraalen i 1591, naar der var 42 familier der i 1725.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
