Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33(5
NORDLANDS AMT.
sommeren holdt til paa de norske fjelde. Naar omtrent 10 å
20 mand om hosten i oktober kom ned til et lidet marked i
Grundfjorden i Tysfjord, svarede de lidt til finnelensmanden i Norge,
omtrent 16 skilling i villighed; dette havde navn af kjøbskat.
Norske bygde- eller fjeldfinner kom paa bøndernes
marke-pladse med disses forlov; endel strippede om fra et fjeld til et
andet bønderne uafvidende; dette var de, som var iidarmede i
Sverige. Endelig var der i Tysfjord bufinner.
I 1769 angives finnernes antal i Lødingen til 92, hvoraf
75 i Tysfjorden og 17 i Ædfjord; det er finner «med deres hustruer
og hos sig værende børn».
Stockfleth skriver om finnerne i Lodingen præstegjeld, at de
paa grund af stedernes afsondrede beliggenhed og den mindre
anledning, de havde til at komme i forbindelse med de norske,
havde bevaret sine nationale sædvaner. Flere af dem kunde
gjöre sig forstaaelig paa norsk, hvilket handelsforbindelse med
de norske og deres færdsel paa sjøen om vinteren paa en vis
maade havde tvunget dem til. Men ellers var ingen synderlig
forandring foregaaet med dem.
Det finske sprog taltes hjemme, og der var faa af de ældre
kvinder, der forstod norsk. Siden Jens Kildals tid, der af von
Wesien ansattes som missionær i Salten, og som senere tog
stadigt ophold i Tysfjorden, samt siden dennes eftermand Elling
Rosted i aaret 1749 ansattes som missionær for Tysfjordens
finner, var i 1848 ingen særegen foranstaltning fra det offentliges
side truffet til skolevæsenets fremme blandt Tysfjordens finner.
I den egentlige Tysfjord angives af pastor Lampe i 1844 24
finnefamilier med 119 personer.
I Evenes sogn var i 1724 nogle finner, som sad ved Bogen
nederst i fjeldet, en mil fra kirken, nogle længer ned for at være
sjøen des nærmere. Om sommeren havde de der beite for sine
dyr, om vinteren leiede de en og anden fin til at reise med deres
ren og familie til Sverige for der at underholdes, medens de
selv nærede sig i Ofoten baade tillands og tilvands. Men det
slog ikke feil, at i fjeldet var mangfoldige fjeldfinner paa norsk
grund, som endnu var missionen ubekjendte.
I Ankenes, i fjordene Beisfjorden, Herjangen og Skjomen,
opholdt sig i 1724 256 finner, foruden 44 fjeldfinfamilier, saa at i
Ofoten ialt var 485 finnesjæle.
I Lodingens præstegjeld med Ofotens residerende fandtes 1 092
finner i 1724.
Fra Ofoten omtaler Schnitler svenske østfinner, norske
bygdeeller fjeldfinner, 15 familier, og bufinner. De svenske østfinner
havde for missionsværket siddet tildels om vinteren ved fjorden
og skal have betalt derfor til fogden hver 1 par finnestøvler af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
