- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
351

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FINNER OG RENAVL.

351

renskind, til lagmanden 1 par finnesko, til sorenskriveren 1 par
finnesko, som blev kaldet finneskat. Men da de ved missionens
stiftelse blev holdt til at lære, flyttede de om høsten til Sverige.
Siden har de intet svaret uden de, som om sommeren kom ned
til fjorden.

I Ankenes angives i 1769 49 fjeldfinner og i Evenes 130
fjeldfinner.

Finnerne i Ofoten betegnes i 1848 af Stockfleth som
fastboende ; de deltog i Lofotfisket, drev fædrift og lidt agerbrug. De
eiede kun faa ren, de fleste ingen. Der var ingen fjeldfinner,
undtagen enkelte svenske, som et par maaneder om sommeren
laa paa fjeldene med sine ren. For længere tid siden var
indflytning fra Juckasjärvi og Gellivare ikke usædvanlig, og et par
af de 7 kolonier, hvori finnerne var spredte i Ofoten, var blevet
til ved saadanne indvandrere.

Finnernes ægteskaber var ikke særdeles frugtbare, og
antallet af finner antoges i 1848 neppe at være i tiltagende, men
at vedligeholdes nogenlunde med det samme antal.

Finnerne boede spredt i flere kolonier i fjeld- og
markstrækninger fra V2 til 1 Vs mil fra sjøen og udgjorde i Ofoten i 1848
omtrent 75 familier; de havde liden eller ingen samfærdsel med
naboegnene eller naboriget.

I Ofoten med Tysfjord og Lødingen angaves i 1724 1 992 finner;
i 1900 var der 1233. Det heder i 1724 om finnerne i Tysfjorden,
at de alle forstod norsk, hvad der neppe kan være rigtigt. Af hine
1233 finner, som er i de nævnte præstegjeld eller i de
nuværende Evenes, Ankenes, Tysfjord og Lødingen herreder, er det
204, som taler væsentlig eller udelukkende norsk; de øvrige,
noget over 1 000, taler finsk til dagligdags, om end de fleste
vistnok daarlig kan tale lidt norsk.

I Steigen, hvortil ogsaa Leines og Hammerø hørte i 1724, var
25 finnefamilier, de fleste i Rotangen fjord, nogle boede paa
bygsiede pladse, nogle paa rydningspladse, de andre boede i
Strømfjorden paa samme maade, paa bygslet jord eller paa egne
rydningsj order.

Nogle fjeldfin familier sad ovenfor i fjeldet fra advent til
vor friie messe ved Kjelvereidet, og resten af aaret i Morkviksfjeld.

Fra Steigen præstegjeld skriver Schnitler:

Et slags finner sidder her i gjeldet i Hammerø sogn paa
gaarde, mellem andre bøndergaarde; de folk kalder man bufinner
og gaardene finneodel; de nærer sig paa samme maade som de
andre norske bønder.

Et andet slags er de norske fjeld- eller bygdefinner, som
holder stadig til i Norge, uden at flytte over til svensk
Lapmark; de sidder i markepladse paa fjeldene under bøndernes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0367.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free