Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNER OG RENAVL.
353
der som andre nordmænd; dog giftede de sig kun i sin æt og
med sine fæller indbyrdes.
Bygdefinnerne fik bondernes tilladelse til at flytte sin gamme
efter renens vandringer, ellers kunde de ikke leve. Thi de havde
ikke saa mange ren, at de kunde flytte med dem til Sverige og
leve af dem alene. Tilmed vil de svenske finner, som sidder
ved Verrivatn og tilegner sig det, ikke tilstede de norske
bygde-finner at komme did med sine ren, hvorfor de maa blive paa
fjeldene, saa nær den norske bygd og fjordene, hvor de kan
faa noget arbeide hos bønderne og fisk i sjøen. Disse
bygde-finner holdt foruden ren ogsaa 1 eller 2 kjør, endel gjeter og
faar, hvortil de slog græs mellem fjeldene, og af dette, foruden
af fiskeri og arbeide paa bondegaardene, levede de.
I Rørstad og Kjerringe angives der, som nævnt, i 1724 34
finnefamilier.
I Nordfolden angives i 1769 62 finner og i Sørfolden 106.
I Bodø præstegjeld var i 1724 13 fjeldfinnefamilier, hvoraf nogle
sad i Mistfjeldet, andre i Svaløyen, andre i Honstamarken. resten ved
Storstrømmen og sundene deromkring; kun faa af dem havde
ren, de fleste nærede sig af sjøen og skindfeldarbeide, ligesom
fjeldfinnerne i Rørstad og Kjerringø sogne.
Bygdefinnerne i Bodø hovedsogn boede efter Schnitler med
bønderne og brugte baade gaarde og fiskeri i havet som de andre
bønder. Endel af dem blev ogsaa gift med bønder, hvilket ikke
var brugeligt søndenfor,
Finnernes antal i Bodø antoges i 1848 at være i aftagende,
da de ved ægteskab blandedes mere og mere med de norske.
De drev de samme næringsveie som de øvrige gaardbrugere. De
brugte vel sit eget modersmaal indbyrdes og i husene, men talte
og læste det norske sprog og gik norsk klædt. Der var ingen
fjeldfinner.
Finnerne beboede fornemmelig de gaarde paa fastlandet, som
ligger omkring Valnesvatn og Borvatn, hvor deres forfædre
formodentlig engang opholdt sig som nomader om sommeren med
sine ren.
Antallet af finner var i Bodø præstegjeld i 1724 13 familier
eller høist 65 individer, i 1848 53 individer; i Bodin var i 1900
62 finner, hvoraf de 53 talte norsk.
Til Skjerstad hørte i 1724 kun ganske faa fjeldfinner og
ingen fastboende finner. Men for de omboendes skyld var her
dog 2 skoler, en paa Salteidet og en anden i Mistværfjorden.
Schnitler omtaler bygdefinnerne i Skjerstad sogn, at de havde
bedre vilkaar, da de sad nær Saltenfjord, beleiligt til at fiske.
Nogle havde ogsaa ryddet sig jord ved Børvatn og i Hongdalen..
og slog græs og saaede korn.
23 — Nordlands amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
