- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
357

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FINNER OG RENAVL.

357

Fjeldfinfamiliernes antal i Kanen sogn beregnede J. Munch til
137 (612 personer), v. Westen regnede 69 fjeldfinfamilier, en
anden tid 23 finnefolger, bestaaende af 125 finnefamilier (527
personer); men baade Munch og v. Westen har da medtaget alt
det vestre fjeldland mellem Ranenelv hen til Silberjokka fjelde.

Efter Schnitler var der i Ranen 1742 35 finnefamilier, som
skattede til Norge. Finnerne søgte Mo kirke, og naar præstelig
tjeneste forrettedes af den norske missionær i Uma finnekapel,
mødte de ogsaa der; dette Uma kapel stod paa den sondre side
ved midten af det store Umavatn og skal være opbygget af
birketømmer for ca. 16 aar siden, altsaa i 1726, af missionær
Jacob Munch.

I 1800 opgiver sognepræsten finnefamilierne i Ranens
præstegjeld til 33. Heltzen opgiver i 1819 28 familier med 152 personer.

Fjeldfinnernes antal antoges i 1848 omtrent stillestaaende i
Ranen (Hemnes og Mo); de var bosatte dels som husmænd og
inderster, dels som tjenestetyeude i bygden; der var 47 individer,
der var medtagne i folketallet uden at være særskilt opførte som
fjeldfinner. De bosatte finner forstod norsk, men brugte sit
mo-dersmaal indbyrdes.

Lorentz Dass opregner, efter beretning i 1724, Yefsens
finner paa Grøtaaen, Ruderaasen, Vatfjeld, Latterfjeld, Susendalen,
Børrefjeld, Fjellefjeld, Garfjeld og Audrewarre til 64 familier,
foruden 13 familier markefinner, saa finnernes samlede antal
skulde være 374.

Fra Vefsen skriver Schnitler i 1742: I Susendalen bor ingen
uden finner, i Hatfjelddalen 3 bønder (nybyggere), nordøst derfra
fjeldgaarden Krudaaen (2 bønder, nybyggere), 2 mil nordenfor
fjeldgaarden Varentress (3 nybyggere), i Fiplingdalen (2 bønder),
i Svenningdalen (2 bønder). Alle disse fjeldgaarde (12 bønder)
var nybygger, som tilhørte kongen. I Hatfjelddalen, 3 bøsseskud øst
for gaarden, staar Hatfjelddalens lappekapel, opbygget for omtrent
14 aar siden, d. v. s. i 1728, af grantommer af den tids missionær.

A. C. Dass’s mandtal over Vefsens bygde og fjeldlapper i
1733 medtager ikke børn under 4 aar og endel tjenestefolk.

Bygdefinner 14 familier, 56 personer.

Fjeldfinner 52 — 215 —

Vefsens skattefinner i 1739 var 36.

Ranen —«— - 1735—37 var 46, 50 og 48.

Antallet af finner i Vefsen, hvortil ogsaa Hatfjelddalen
hørte, var i aaret 1800 52 familier fjeldfinner med 194 individer,
og 15 familier bygdefinner med 41 individer, tilsammen 67
familier med 235 individer.

Ved den i august maaned 1846 afholdte folketælling i Vefsen
var finnernes antal 253, af hvilke 86 slet ikke forstod norsk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0373.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free