- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
360

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

33(5

NORDLANDS AMT.

Af Huder og Skind liel behændig bered,
Befarvet med Barken af Olderens Ved,
Det er det, man hos dem bekommer.

Prisen paa en simle var dengang 1 daler og paa en
okseren 2:

Den høieste Skat. de beflitte sig paa,
Er Rens-Dyr og deres Af fødning at faa;

En Simle den koster en Daler;
Man kalder den Simle, som hun er af Slag,
Men Oxen (ei ringeste Skillings Aftag)
Man dobbelt saa dyre betaler.

Der er en beretning om norske finner (Kildeskriftfondets
samling no. 231). Forfatteren har været missionær paa Helgeland
og har skrevet efter von Westens dod i 1727. Da denne
beretning særskilt angaar Helgeland, hidsættes noget af det, som han
fortæller:

Fjeldfinnerne levede meget af skytteri og fiskeri i vandene.
For en snes aar eller mere siden, heder det, det vil vel sige omkring
1700, var bøsser sjeldne blandt dem, og de brugte da kun buer,
med hvilke de kunde skyde hartad paa et haar, men nu, ca. 1730,
bruges ei mere buer, men overalt bosser.

Finnernes baade blev tidligere fæstede med stærke sener.
Disse baade var efter beretningen ganske smaa, saa de bar ikke
mere end 2 mennesker og lidt toi. De var ganske flade
nedenunder og uden kjøl. Baadene var bygget saadan, at kun en kunde
ro i dem; rorsrummet var næsten midt i; de var bredere bagtil,
men gik smal fremover med stævn; disse baade er meget lette
at ro. De huggede sig tynde deler af furutræ, omtrent en finger
tykke, og af dem byggede de sine baade; for, heder det, brugte
de at fæste delerne i baaden med stærke sener, men nu bruger
de overalt jernsøm. Man sammenligne her sagaens beretning om
finner, som byggede to senebundne baade for Sigurd Slembe.

Fjeldfinnerne i Helgeland byggede smaa forraadshuse («bure»)
paa 4 pæle, endel saa smaa, at de behøvede kun én stolpe under
dem; nogle fæstede istedenfor pæle hjørnerne paa grenene af
3 å 4 træer, som stod tæt i hinanden. Som stige brugte de en
stok med hugne trin; den gjemte finnerne i skogen paa et sikkert
sted. Sædvanlig havde hver familie et saadant bur staaende paa
de steder, hvor de pleiede at opholde sig om foraaret, naar de
kom fra Sverige ind paa de norske grændser.

I Helgeland melkede finnerne om sommeren sine ren 2 gange
om dagen, morgen og aften, men om vinteren kun en gang.
Simlen melkede ikke mere end et faar. Smør lagede de paa
denne maade: Naar melken havde staaet en stund og var blevet
tyk, tog de det -fedeste og tykkeste af og lagde det i vommen
af et rensdyr; saa slog og rørte de i det med en kjæp saalænge,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0376.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free