- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
379

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FINNER OG RENAVL.

379

800 ren sommerbeite, medens de 0111 vinteren beiter sine dyr
paa øerne udenfor Vefsenfjorden og Ranenfjorden.

Dette tal er noget større, end halvøen taaler.

Halvøen mellem Vefsenfjorden og Ranenfjorden indtil
Els-fjorden danner et distrikt, 110. 23, hovedsagelig sommerbeitetrakt;
det benævnes Toven distrikt. Renbelægget bør ikke overstige
730 dyr.

Øerne fra og med Aasvær, Donna og Lokta ned til Vega
(med undtagelse af de til Kvitfjeld distrikt henlagte oer), det vil
sige dele af Dønnes, Nesne, Alstahaug og Tjotta herreder samt
hele Hero og Vega herreder, er et distrikt, kaldt Syv søstre, med
et belæs; af indtil 900 dvr i vintertiden.

o «/

Vega herred er undtaget fra distriktsinddeling.

Naar tøveir eller regnveir indtræffer, efterat tælen er
kommet i jorden, kan grunden og al græs- og mose vækst belægges
med et isdække, saa renen ikke finder næring. Drives den da
ikke til beitesmarker, der er forskaanet for isdækket, vil dyrene
sulte ihjel.

Under saadanne omstændigheder søger et storre antal dyr
end almindeligt ud paa øerne.

Øboerne lider da skade ved det store renbelæg, thi dyrene
graver med kloverne op den dyrkede jord.

Fra de fleste øer klages over renbeitningen, og beitningen
med ren her er utilstedelig paa dyrket, utilfrossen mark.

Hvormange af disse tusender af øer og holmer har været besøgt
af finnen og hans ren saa længe, at sædvaneret er opnaaet, vides
ikke, men renflokke har, tildels med flere aars mellemrum,
drevet svømmende omkring fra holme til 0, helt fra Aasvær,
uord-vest for Dønna, syd til Vega.

Paa Vega har efter lensmanden finner ikke udøvet
renbeit-ning før 1876.

Det er vistnok faa af oerne og de lidt større holmer fra
Rødø til Vega, som ikke har været hjemsøgt, selv til det langt
ude i havet liggende fiskevær Aasvær har de fundet vei.

De nordlige øer i Helgeland, indbefattende dele af Dønnes,
Nesne, Lurø og Rodo herreder, danner et distrikt, eier indbefatter
samtlige øer fra og med Hugla, Tomma og Handnesø til og med
Rodø. Det er kun til benyttelse i den skarpeste vinter og
kaldes Hestmandens distrikt, no. 25; det kan belægges med indtil
1000 dyr.

Fastlandet mellem Ranenfjord og Holandsfjord har
nogenlunde rimelige betingelser for rendriften kun i én trakt, nemlig
mellem Nordranenfjorden, bunden af Sjonenfjorden og Langvatn
i Mo. Dette fastland danner 26de distrikt og kaldes
Strandtindernes distrikt med et renbelæg af indtil 1 000 dyr til sommer-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0395.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free