Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33(5
NORDLANDS AMT.
15de september 1871, thinglæst 15de marts 1872. Ved det
sidstnævnte hjemmelsbrev overdroges froken Brodtkorb som arving
efter sin fader, foromhandlede N. G. "W. Brodtkorb, «retten til
indtægterne, af finnerne i Mo thinglag og finneskatten, saaledes
som samme ved kgl. skjode af 25de mai 1761 og senere brug
tilkom hendes hjemmelsmand». Det er saaledes paa det rene,
at Esaias Hansen Langfjeldsæter sad med Johan Hvids ret.
Herfor har man ogsaa en upaaanket dom af sorenskriveren i Nordre
Helgeland, afsagt den 30te november 1880. Esaias Hansen havde,
paaberaabende dispositionsret over finnemarken, i 1878 bortfæstet
et «slaattelandskab» i finnemarken, beliggende ved Umskaret, til
en bonde mod en aarlig «skat» af 3 kr. og med forbehold af
finnens beitningsret. Til denne disposition blev han af underretten
kjendt uberettiget, da retten til at oppebære finneindtægterne eller
finneskatten, det vil sige den «afgift, som finnerne havde at svare
for brugen af de strækninger, hvor ingen rydning kan ske eller
bofolk sig nedsætte», efter sorenskriverens mening «ikke kan
involvere nogen dispositionsret over selve landet eller grunden».
Herved maa dog gjores den bemærkning, at Esaias Hansen som
finneskateier muligens ifølge alders tids brug kan forfoie over
finnemarken til brug for finnerne, men ikke bortfæste den til
andre. Citanten i den anmeldte sag var almenningseieren,
proprietær Jakob Coldevin.
I henhold til den omhandlede underretsdom og de anførte
hjemmelsbreve er saaledes Esaias Hansens finneskatret opfattet
som en ret til leieindtægt af finnernes brug af paagj ældende
beite-s trækninger.
Finneindtægterne i Mo indbragte familien Brodtkorb kun
ubetydelige belob aarlig, de omfattede senere:
Bygselsummer fra 20—50 kr. i forhold til beitets beskaffenhed
og landets udstrækning.
Den egentlige finneskat ydes aarlig af bygselfinnerne med
kr. 2.00—8.80. Den aarlige skatteindtægt var kr. 95.90.
«■Told» af de svenske finner, der har erhvervet tilladelse til
at beite sine dyr sammen med bygselfinner. Disse saakaldte
inderstfinner betaler fra kr. 0.80—3.80 efter dyrenes antal; den
samlede indtægt af dem udgjorde 15 kr. aarlig.
En afgift af 7—10 ore betales for hver sytingsren, som
bygselfinnerne modtager til bevogtning.
Fastlandet mellem Ranenfjord og Holandsfjord er delt i 2
distrikter, Ildgvubben distrikt, no. 27, og Dunderlands distrikt, no. 28;
det förste, lldgrubben, udgjør en del af Mo herred og har et
renbelæg, som under et indtil 9 ugers sommerbeite ikke bor
overstige 6 000 dyr (svenske eller norske) eller 1 000 dyr, hvis beit-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
