Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNER OG RENAVL.
383
ningstiden udstrækkes saa længe, som beitemarkerne kan benyttes
til renbeitning.
Dunderlands distrikt, no. 28, er en del af Mo herred;
ren-belægget kan være 6 000 dyr i 9 uger eller 1 000, hvis beitningen
fortsættes længere.
Antagelig 11 000 å 12000 svenske samt henimod 400 norske
ren søger sommerbeite i Mo fra St. Hans til august maaneds
udgang, men dette renbelæg vil antagelig snart vise sig at være
for stort. Indtil 1889 kom finnerne til Mo fra Sverige omkring
St Hans og drog tilbage ved august maaneds udgang. Især i
den sydlige del af Mo har det samme uvæsen begyndt som i
Hatfjelddalen med løsren fra svenskegrændsen.
Trakten fra Holandsfjorden til Saltenfjorden fra havet og
rigsgrænsen er delt i 2 distrikter.
Paa strækningen mellem havet og Beierdalforet fra
Holands-fjorden op til Saltenfjorden og Beierfjorden er et renbelæg af noget
over 700 dyr. Disse ren beiter her baade sommer og vinter, men
man er her som i den østenfor Beieren liggende trakt meget
udsat for flein, hvorfor renflokkene har vanskelig for at øges.
Denne strækning indbefatter dele af Melø og Beieren samt
hele Gildeskaal herred og danner distrikt no. 29, Glaamen distrikt.
med et belæg af indtil 700 dyr i sommer- og vinterdistrikt.
Strækningen mellem Beieren og Saltdalen, mellem Saltenfjord
og fogderigrændsen mod Mo, har betydelige vidder og indbefatter
dele af Beieren, Skjerstad og Saltdalen herreder. Denne
strækning kaldes Harodalens distrikt, no. 30, og kan benyttes som
renbeiteland hele aaret for et renbelæg af 500 dyr, foruden
sommerbeitniug i den sydlige del af 500 ren fra Sverige fra
15de juli til 24de august.
Den bedste del af dette distrikt har tildels været hjemsøgt
i nogle uger i den varmeste sommertid af en eller flere svenske
finner fra Arjepluog socken med forholdsvis store hjorder, hvorved
distriktets egne finner med de smaa flokke for en større del er
bleven hindrede fra at udnytte beitet her, da de har frygtet for,
at deres ren kunde gaa op i den større hob.
I strøget østenfor Saltenelv er der ikke norske fjeldfinner,
og svenske finner beiter her fra midt i juli til barsok. Distriktet
omfatter dele af Saltdalen og Skjerstad herreder og benyttes nu
af svenske finner. Sydligst ned mod Graddis elv er der
arjepluog-finner med omkring 500 dyr og desuden en hel del «agtaren»
(sytingsren»), dels fra svenske og norske fastboende finner, dels
ogsaa fra bønder og «bofaste».
Omkring Balvatn og Vasbotnfjeld i distriktets midtre del
beiter ogsaa finner fra Arjepluog med tilsammen henimod 1 000
dyr, og nordenfor Langvatn oppe ved Blaamanden beiter en svensk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
