- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
395

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FIN NKR Od R KN AVL

«heller risikere at blive dømt i bøder end at se sine rensdyr
sulte ihjel. Men til Finland kunde ingen flytte.»

«Gjennem de svenske myndigheder gjordes da forespørgsel
i Petersburg om tilladelse for de svenske karesuandofinner til i
«nogen tid at faa beite for sine rener inden finsk Enontekis, og
«den russiske regjering gav ogsaa den Ilte januar 1906 den for
«finnerne særdeles velkomne tilladelse.»

«I disse dage tildrog der sig mærkelige ting i Koutokeino og
«Enontekis. Nogle svenske finner havde i begyndelsen af januar,
trodsende finnelovens forbudx, flyttet over til den vestligste del af
Koutokeino med renhjorder paa tilsammen 7 til 8 000 dyr. Ingen
«norske finner fandtes før dem i denne egn, men nogle finner i
«tilgrændsende distrikter begav sig længere bortover af frygt for,
at de svenske finner skulde begive sig længere indover i landet
og derved ødelægge deres beiter. De drog derpaa til sin
lensmand og klagede, hvorpaa denne besluttede at drive de svenske
rener ud af Norge og ind i Finland.»

En. uge iforveien sendte han bud derom til den finlandske
«lensmand, som ogsaa til den fastsatte tid begav sig til stedet
for efter finlandsk lov at bemægtige sig hver tiende ren. De
svenske finner underrettedes derimod ikke, saa at de godvillig
«kunde faa rømme landet. Uagtet grændsen kun var i en halv
mils afstand, drev den norske lensmand, trods finnernes bønner,
den samlede renflok, omkring 5 000 dyr, ikke direkte didhen,
«men i 2 dage i 5—6 mil langs grændsen mod den finlandske
«lensmands opholdssted, hvorved fremdrivningen skede saa
ubarmhjertig hurtig, at en mængde svagere dyr styrtede og mange
«blev bidt af huudene.»

«Om morgenen den 19de januar dreves flokken over
grændsen. Finnerne bønfaldt for sidste gang lensmanden om ikke at
føre hele renflokken lige i hænderne paa den finlandske
lens-«mand, som da kunde beslaglægge 500 dyr til en samlet værdi
af 10 000—15 000 kr. Men alt forgjæves. Da lykkedes det
fin-«uerne ved hjælp af sine hunde at sprænge og forjage den, saa
den norske lensmand ikke kunde udrette noget videre. Inden
den finlandske lensmand naaede til stedet, var det lykkedes
finnerne at føre bort den største del af hjorden. Nordmændene
opfordrede ham rigtignok til at sætte efter dem, men han nøiede
sig med af dem, som var igjen, ca. 500 rener, at beslaglægge
«HO stykker. De svenske myndigheder havde i god tid i forveien
underrettet ham om den af den russiske regjering givne
tilladelse, men han vægrede sig haardnakket at rette sig derefter,
førend han officielt havde faaet meddelelse derom. >

1 Udhævet her.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0411.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free