- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
398

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

33(5

NORDLANDS AMT.

lidt. Videre var anrettet skade paa de norske mosemarker, da
de udsultede svenske ren havde afsnauet marken, saa det efter
fjeld-finnernes mening vilde kræve lang tid, før mosen igjen vokser til.

De svenske finner indrømmer, at de ingen tilladelse havde
begjæret eller opnaaet, og at renhjorderne forsætlig mod loven
blev ført ind paa norsk omraade.

Fremgangsmaaden under uddrivningen var hensynsfuld. Den
samlede veilængde under uddrivningen var 3 mil, og hertil
anvendtes 3 dage. En mand gik stadig ganske langsomt foran
Hokken med en ren, og saa dreves hele flokken efter, «slig som
flytning af ren almindelig foregaar». At kalve eller svage dyr
blev igjen, er uundgaaeligt, og den skjæbne rammede ogsaa de
norske renbyer, som maatte flytte for den svenske invasion.

Der klages over, at den norske lensmand sendte bud til den
finlandske lensmand om uddrivningen, men den svenske ren
maatte drives ind paa finlandsk omraade; Finmarken grændser
ikke til Sverige, kun til Rusland og Finland. Hvis drivningen
ikke blev fortsat over den finlandske landstrimmel, som her skyder
sig ind mellem Norge og Sverige, vilde de svenske finner igjen
søge tilbage til Koutokeino.

De svenske renbyer havde opholdt sig i landet over én maaned,
da de, kun delvis, blev bortjagede. Fra tidligere aar er der rig
erfaring for, at et paalæg om at fortrække, tager de svenske
finner intet hensyn til.

Der skulde efter loven været gjort strafansvar gjældende
mod de svenske finner, og man kunde beslaglægge ren til
dækkelse af bøder, til erstatning til de norske reneiere og
andre omkostninger. Uddrivningen kostede den norske ståt
over 600 kr. Man indskrænkede sig til kun at fjerne de
skadegjørende dyr.

At svenske finner i aabenbar bevidsthed om sin manglende
ret trænger ind og gjør skade paa et fremmed lands omraade,
kan være undskyldelig for disse nomader, hvis retsfølelse vel
ikke er udviklet, og som saa sine renhjorder udsat for hungersnød.
Det er baade forstaaeligt og tilgiveligt, at finnerne greb til et
ulovligt middel og krænkede andres ret. Vanskeligere er det at
forstaa, at sagen stilles paa hovedet, og at det gives udseende af,
at der forelaa en forurettelse fra norsk side, og det i et skrift,
bestemt til folkelæsning. Naar det erkjendes, at renerne
ulovlig er jaget ind i Norge, saa synes det at have været rigtigt
at erstatte skaden.

Denne begivenhed lærer, at der maa udfærdiges
bestemmelser om adgang til konfiskation af fremmede ren, der ulovlig
trænger ind i Norge, thi den norske lov er saa mild, at den
sees ikke at respekteres. De svenske finner vilde ligesaalidt have

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0414.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free