Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNER OG RENAVL. 115
dristet sig til at slaa sig ned i Finmarken som i Finland, hvis
der ogsaa i Norge havde været koufiskationsbestemmeiser som i
Finland. Alene paa denne maade kan der skaffes de finmarkske
fjeldfinner den beskyttelse, som de kan kræve under udøvelsen
af sin lovlige næring.
De svenske myndigheder har efter professor Wiklunds
fremstilling i den svenske almanak henvendt sig i Petersburg til
den russiske regjering om tilladelse til at beite paa finlandsk
omraade, medens saadan henvendelse ikke skede til norsk
myndighed. Til Norge henvendte de svenske myndigheder sig efter
den givne fremstilling ikke, men renen blev jaget ind der, da
straffen er ringe.
I den svenske almanak af 1907 heder det videre:
«Ogsaa paa en anden og endnu betænkeligere maade er deres
fremtid sat paa spil.»
Ved de underhandlinger, som i og før unionens opløsning
førtes i Karlstad, behandledes ogsaa spørgsmaalet om de
svenske og norske flytfinners ret til renbeite m. m. i det andet
land. Resultatet af underhandlingerne sammenfattes i en
konvention af 26de oktober 1905, ved hvilken begge riger af
«humanitære hensyn» forpligter sig til fremdeles at tillade, at
hvert riges flytfinner, i den udstrækning, som fra alders tid
har fundet sted, nyder de rettigheder i det andet land, som
omhandles i den første kodieil til grændsetraktaten af 1751
(respektive i den i dens sted nugjældende lov af 188;5),
«hvilken kodicil intet af rigerne skal gjøre krav paa ensidig
«at opsige.»
«Derved er de svenske finners ret til renbeite i Norge en
gang for alle utvetydig erkjendt, hvilket unegtelig er af stor
«betydning for dem, hvis kun ikke konventionen indeholdt en
«anden artikel, som næsten fuldstændig ophæver virkningen af
dens første paragraf. Hermed sigtes ikke til den bestemmelse,
hvorved finnerne i Jemtlands län nu stænges ude fra
rettigheden til at flytte over til Norge, en rettighed, som før var af
stor værdi for dem, men som nu som følge af forandrede
forbehold ikke er af synderlig betydning. Man kan heller ikke
bemærke noget mod det nu indførte forbud mod, at de flyttende
finner medfører ren, som tilhører fastboende eller aktieselskaber,
da det ikke er hensigtsmæssigt, at, andre drager fordel af
finnernes særskilte privilegier ved at benytte finnerne som
straa-mand. Af desto større betydning er derimod bestemmelsen
«om, at svenske finner ikke uden jordeiernes eller brugernes
til-«ladelse maa flytte over til Norge med sine ren før den 15de
«juni, naar ikke usædvanlige veirforhold nødvendiggjør tidligere
«flytning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
