Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414
NORDLANDS AMT.
spirer, men paa skogen sætter finnernes færd sit stempel; den
er en medvirkende aarsag til, at skoggrændsen forrykkes, til at
li og fjeld snaues og lægges øde. Det farlige ved finnernes færd
ligger deri, at det netop er i de øverste lier, i skogbaandet, at
de mishandler birken ved uvorren hugst ikke blot til brænde
og teltstænger, men til samlingsgjærder og til spærringsgjærder
for renen, gjærder, hvoraf enkelte strækker sig milevidt fra
elv til elv.
Vistnok har vi en værnskoglov, men denne har ingen
betydning for svenske flytfinner. Vistnok tilholder loven af 2den
juni 1883 dem af skog at benytte tørt og vindfald, men ingen
kan kontrollere finnernes færd. Det er ikke blot finnen selv,
men ogsaa hans renhjord, der anretter skade i skog. Smaabirken
tørrer, da renen afrisper toppene. Dette er dog for intet at regne
mod den skade, der anrettes, naar renen kommer i furuskog.
Her er hornfeiningen mod de spæde stammer ødelæggende, saa
naar en renhjord har faret gjennem furuskogen, er gjenvæksten
dræbt.
Vistnok har ikke svenske flytfinners ren noget at gjøre i
norsk furuskog, men de kommer der dog. Paa befaring i Di
vidalen, den skogrigeste af alle Maalselvens dale, hvor statens
furuskog strækker sig langs elven 4 å 5 mil op fra øverste beboer,
fandt skogforvalter Hagemann overalt mærker efter renen, som
havde odelagt smaafuru for tusender af kroner. Løs ren gik der
i den tykke furuskog i august maaned uden al bevogtning.
I de sidste aar havde svenske flytfinner begyndt en anden,
ligesaa ødelæggende trafik for skogene. De førte gjeter med sig
om sommeren og brugte dem som melkedyr, idet de mere og
mere har ophørt at melke renen, der heller ikke altid holdes
under det opsyn som tidligere.
Til gjetehold i Norge har svenske finner ingen hjemmel.
Skoggrændsen drages fremdeles nedad. Der plantes og saaes for
at faa op nye skoge, og samtidig foregaar stadig denne
skog-odelæggelse af et fremmed riges undersaatter.
De svenske flytfinners vandring med ren inden Tromsø amt
er til lidet gavn for den fastboende befolkning. Størst føles
ulemperne der, hvor bebyggelsen er tættest, hvor jordbruget
staar høiest.
Det gaar ikke an, at landstrækninger henligger udyrkede af
hensyn til flytfinners vandring, at, skoge ødelægges af deres ren,
ytrer Hagemann.
Sagen er den, at alle bedrifter og deres kaar veksler med
tiderne. Store industrielle foretagender maa lægges om, naar de
ikke gaar længere. Det gjælder ikke alene det enkelte
industrielle anlæg eller det enkelte bergværk; i vor tid har vi seet en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
