Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416
NORDLANDS AMT.
For denne klasse af væsener bruges i Nordland udtrykket
de usynlige, ogsaa de underjordiske. Den bedste betegnelse for
disse overnaturlige væsener turde være «hittfolket», det andet
folk, da dette bedst svarer til den forestilling, hvorefter der er
en række væsener, der lever som vi, svarer til os. I det følgende
vil betegnelsen hittfolket benyttes, skjønt denne betegnelse,
saavidt vides, ikke benyttes i Nordland. De gaar tildels over i
huldrefolket, i godboden, og det er selvsagt, at en naturhistorisk
inddeling her ikke kan gjennemføres, og om der end til de
forskjellige benævnelser i det hele og store svarer bestemte
forestillinger, saa er disse dog ofte blandede, og overgangene er
mange.
Den forestilling er meget almindelig, at der ude i havet er
frugtbare øer med ager og enge, hvor hittfolket holder til, eller
der er store handelssteder ude i havet, hvor de, som er i
havsnød, modtager og faar god forpleining; hid horer øer som Utrøst
og Utvega. Somme øer, som Andø, Vega og Sølen, er slige
huldrelande, paa hvilke der er kommet staal, og som er blevet hævet
op af sjøen og er blevet synlige. De svarer til de gaarde, som
sydlig paa landet kaldes fundgaarde og fra først af har været
usynlige huldregaarde, i hvilke der er sat staal, eller som der er
kastet staal over.
En gruppe overnaturlige væsener, som nutildags ogsaa hyppig
er skabt i menneskets billede, er den, som omfatter jutuler og
gygrer, jøtner og bergriser, men denne gruppe og dens værker
er altid repræsentanter for naturkræfter og deres arbeide.
Den hele række jutulsagn i Nordland knytter sig til
naturforeteelser, til mærkelige fjeldformer, fjorde, huler, vandreblokke,
revner i fjeldet, iøinefaldende lag, saa at der bliver en hel liden
jutulgeologi.
Det er jutulens overmenneskelige kraft, som man faar brug
for, til at udrette det arbeide, som skyldes naturkræfterne, og
jo mægtigere naturforeteelserne er, desto stærkere og ubændigere
bliver jutulen eller gygren.
Sædvanligvis gaar det da her saa, at det er den opgaaende
sol, som bliver jutulens bane, idet de eller deres værk bliver til
sten, naar solens straaler falder paa.
Jutulen kaldes ofte bergrise og ofte trold, skjønt trold
betegner i sin almindelighed ethvert mod menneskene fiendtligt,
overnaturligt væsen.
Jutulen og gygren er imidlertid skabt i lighed med
mennesket; de indgaar ægteskab og spiser kveite julekvelden, som
nordlændingen selv, ja jutulen gaar endog, skjønt sjelden, paa
frieri til menneskenes børn, men til ægteskab kommer det sjelden,
skjønt sagaerne beretter om folk af jotunæt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
