Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OVERNATURLIGE VÆSENER OG OVERTRO.
419
Vaagekallen har sit navn efter et klippestykke, som fra syd
sees i en kløft vest for dalen mellem Vaagekallen og
Kvandals-tinderne, hvilken dal kaldes Migdalen. Klippestykket fortoner sig
som en mand. Tvers over den trange bjergkløft, omtrent midt
paa skikkelsen, staar en lang, tynd sten, af fonn som en
tømmerstok, med den øverste ende noget tilveirs. Dette er baadraaen,
som Vaagekallen bar med sig.
Sagnet fortæller, at jutulen eller kallen, som havde sit
tilhold i dette fjeld, havde været ude paa fiske sammen med sin
kone, men tiden var trukket ud; da kallen paa hjemveien naaede
til kløften, randt solen. Kjærringen var ikke naaet saa langt,
hun staar derfor længer nede.
Jutuler paa ski.
Paa fjeldet Nupen, paa østsiden af Misværfjorden i Skjerstad
er der en dyb fure ned efter berget. Det var en stor rise, som
rendte udover fjeldet paa ski, han satte skistaven mellem benene,
og furen er mærket efter staven. Den risen var ikke liden.
Engang kjendte han noget, som ståk inde i øiet, og da han
skulde prøve, hvad det var, flk han fat paa en aarhøne. Da
sagde han: «Det er ikke stort, som grander (skader) øiet.»
I Ædfjorden, paa sydsiden, indenfor den anden strøm er der
to glatte striber i fjeldet lige fra toppen. Det er ogsaa en jutul,
som har staaet paa ski.
Gygren paa Landegode.
Paa Landegode boede en gygr. Hun syntes, det var ensomt
at 1)0 alene der paa øen og raabte til Blaamanden, som boede i
fjeldene indenfor Saltenfjorden, at hun gjerne vilde gifte sig.
Ja, han vilde have hende, hvis hun bar Landegode ind paa
Blaa-mandsfjeldet; for han havde længe ærgret sig over, at Sulitelma
var høiere end Blaamandsfjeldet, hvor han boede. Kunde hun
faa hans hus saa høit som Sulitelma, skulde han straks gifte sig
med hende. Gygren gik ivei med arbeidet. Men da hun havde
faaet Landegode fastbundet paa ryggen, randt solen, og hun blev
da til den store stenen, som staar iide paa Landegode og kaldes
«Landegogjuri». Men Blaamanden stod og saa efter fæstemøen
sin, til solen randt, og saa blev ogsaa han til sten. Han staar
inde paa fjeldet med skierne paa fødderne, og spidserne af skierne
stikker frem af snefonnen.
Gygren i Skaarvaagberget.
I Skaarvaagfjeldet paa Langøen boede en gygr; hendes
tjenestepige var stærk, hun roede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
