- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
421

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OVERNATURLIGE VÆSENER OG OVERTRO.

421

nabo i Haaven og bad ham sende en kveite til juleaften. «Tag
imod,» raabte troldet i Haaven og kastede en stor kveite over
fjorden til sin nabo. Kveiten traf bordet hos Ongstadnyk-troldet,
knuste det og spildte julekosten, som var sat frem. I raseri
begyndte troldet i Ongstadnyken at kaste store stene over fjorden
mod troldet i Haaven, og dette kastede igjen en mængde runde
stene mod Ongstadnyken, som blev saa forskudt, at der kom en
revne i fjeldet. Troldet, som boede i fjeldet, maatte lægge baand
rundt om dette for at holde det sammen, og baandene er endnu
at se rundt om fjeldvæggen. Alle de stene, de kastede paa
hverandre, er de skjær ved Gimso og Hadseløen, som gjør farvandet
her urent.

Straks indenfor Fagernes, hvor Beisfjorden er smalest, er der
jættegryder ovenfor flodmaalet; de er fulde af vand. Det heder,
at jættekvinden Totta vandrede om natten over Haavikdalsfjeldene
og skulde over Beisfjorden. Hun skrævede over fjorden, og
jættegryderne er sporene efter hendes knæ. Da hun kom til
Rora-baken faldt solstraalerne paa hende, og hun blev til sten.

Totta, tøta, tytta betyder egentlig et kvindemenneske, ofte en
fremmed kvinde eller en, som gjør opsigt eller er svær. Et i
denne egn liggende fjeld kaldes Tøtta, nemlig Rombakstøtta, som
ligger ikke langt fra Narvik, men at det er den til sten
forvandlede Totta, meddeler ikke sagnet.

Der er mange slige forstenede riser i Nordland, som
Svol-værgjeita, Kjæmpen i Swidalsfjorden, Troldene i Djupfjorden. Paa
Lille Molla er der nogle toppe, som er en risefamilie og
derfor kaldes Risefamilien. Fra Diger mulen kan man se Troldet
borte i Troldtinderne i Hadsel herred.

I de ovenfor nævnte jutulsagn er det, som det sees, snart
besynderlige fjeldformer, snart revner og gjel, snart iøinefaldende
lag, som forklares. Men ogsaa fjorde af usædvanlig form er
gravet ud af jutuler.

Eidsfjorden er gravet af en jutul, og den ræke eller skuft’el,
han brugte, er tinden Ræka. Eidsfjorden gaar mod nordøst ind
i Langøen i Vesteraalen. En jotun, der boede paa Langøen,
syntes, at der paa øen var for stor fjeldmark; han vilde have
en fjord meel bredder, hvor folk kunde bo. Paa kysten, hvor
Eidsfjorden nu gaar ind, grov han fjorden ud med en stor ræke,
skuffel, og skuffede bort meget land. Da han var kommen saa
langt som der, hvor neset Kjøldraget nu er, sprak rækens skaft,
og dette hindrede hans arbeide, saa at de sidefjorde, som fra
Eidsfjorden gaar mod sydøst og nordvest, er trange og smaa.
Han fortsatte dog arbeidet, men sprækken i skaftet blev større, og
Bjøndalsfjorden, Eidsfjordens fortsættelse mod nordvest, er derfor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0437.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free