Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OVERNATURLIGE VÆSENER OG OVERTRO.
423
som styrtede ned i dalen og begrov et stort handelssted. Da
fjeldet styrtede ned, saaes ilden og rogen syv mil ude i havet
af fiskere ude paa fiskebanken Gjeneggen. Øen skjalv og bulderet
hortes som en torden ud over bygdens grændser.
Der var et trold i Dyrøfjeldene, som var forelsket i
handelsmandens datter, men hun vilde ikke vide noget af troldet. Dette
mindede faderen om, at det i femten aar havde seilet til Bergen
i hans skibe og havde afværget alle slags uheld. Taugværket
var engang slaaet feil paa Stadhavet, saa at masten vilde være
gaaet overbord, hvis troldet ikke havde støttet den med sin ryg.
Troldet lovede ogsaa handelsmanden mange foræringer,
hvoriblandt en «guldbjeldet gjet, og den kaldes Lia og Ljoma». Men
da det ikke hjalp, rev troldet ned hele fjeldet og begravede
handelsleiet. Senere flyttede det til en anden kant af øen, hvor
der senere saaes lys i atten vinduer. Andre siger, at troldet
selv blev til sten og er den sorte tind paa fjeldryggen i sydost
for Balluren. 8 dage efter den forfærdelige hændelse kunde man
nede i uren høre hanegal fra den begravede gaard. Dette sagn
er besunget i en vise, som nu ikke mindes.
Jutulen afløses af fanden i beretningen om Rodøpræsten,
som med svartebogen tvang ham til at udfore et jættearbeide.
Præsten i Rødø havde studeret i Wittenberg og havde der
lært svartebogen, saa han kunde løse og binde. Præsten
paa-lagde engang den onde at fare ud til Trænen og bryde et stort
stykke af fjeldet og føre det til Rødø. Mærke efter det stykke,
han brak ud af Træntinden, kan man endnu se. Men paa
farten kom han til at slippe ned berget, som sank. Han flk dog
fat i det med kloen, men satte saa afsted i sinne, saa han
tørnede saa haardt mod en fjeldvæg paa en af øerne, at
berget, han slæbte paa, gik i knas. Det største stykke af det
knuste berg tog han, og den stenhellen laa længe udenfor
stabburet paa Rodo præstegaard.
Andre fortæller, at det var præsten i Lurø, som befalede
fanden at skaffe præsten en stenhelle saa stor og flad, at
kirke-almuen kunde danse paa den. Fanden søgte længe og fandt
endelig en helle ude i Trænen, men da han flöi med den store
stenhellen hjemover til Lurø, kom han til at slaa kanten af
hellen mod toppen af en holme, saa der gik et stort stykke af
hellen. Da blev han saa sint, at han slængte hellen fra sig, og
den faldt ned paa Surnøen og gik i mange stykker, og der
ligger de den dag idag, en stor helle med mange mindre omkring.
I beretningen om gjennemgravningen af Vennesund er det
den hellige kong Olav, som udfører jutularbeidet; thi Venne
sund i Vik forkorter veien. Oprindelig var der, hvor sundet nu
er, et eid, som forbandt Kvalø med fastlandet. Men da St. Olav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
