Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OVERNATURLIGE VÆSENER OG OVERTRO.
427
Naar man skal lægge sig ned for at drikke af en bæk eller
brønd, skal man sige:
«Tvi trold i bunden,
kors i vandet,
unda me,
kvar te se,
Gud te me.»
Da gjør troldene ikke noget ondt, medens man drikker (Vega).
Det er godt at lade en baas i fjøset staa tom, forat de
underjordiske kan faa plads for sit kvæg der; hvis dette ikke
gjøres, vil et kreatur styrte i løbet af vinteren.
En gut gik i besøg til en nabogaard, men saa blev det
mørkt omkring ham, saa han ikke kunde se, hvor han var. Da
det tog til at lysne, var der en vildfremmed gaard, med store
huse og mange folk paa tunet. Paa havnen laa tre fartøier.
Manden paa gaarden bad gutten ind i stuen, og mandens datter
ønskede ham velkommen. Hun saa godt ud og var blaaklædt
som alle folk der paa gaarden. Manden paa gaarden vilde have
gutten til svigersøn, meu gutten mente, at han var for ung til
at gifte sig. Borde blev baarne ind, og gjæstebudskost blev sat
frem, men gutten vilde hverken spise eller drikke, og det likte de ikke.
Efter maaltidet begyndte manden igjen at tale om
gifter-maalet og lovede gutten gaarden og fartøierne, hvis han vilde
blive hans maag. Men gutten sagde, han havde ingen lyst at
gifte sig og vilde gjerne slippe ud igjen.
Det flk han saa, da de skjønte, at de ikke flk beholde ham
med det gode. Da de saa lukkede berget op, hoppede gutten op
med begge fødderne paa én gang ved dørstokken. Han vidste,
at naar en skal ud fra huldrefolk, skal man hoppe i doren, for
de kaster en gloende ildtang efter en. Da raabte huldren efter:
«Vidste du det og! Havde du ikke hoppet, var du ikke kommet
vel herfra.»
Haldren. Hittfolket kaldes ogsaa huldrefolket, og der er
forsaavidt lighed, som huldrefolket ogsaa har buskap og gaarde
som hittfolket. Men den ægte hulder har kohale. Hun er
vakker, elskovssyg og herlig klædt, men i Nordland som andetsteds
bliver hun mishandlet, helst paa grund af den religiøse
intolerance. Træffer det til, at huldren bliver gift med den mand,
hun har kjær, bliver hun en god kone.
Huldren eller «hulla», som hun kaldes i Nordland, driver
ligesom Menneskene fæet ind i grinderne (kveet), og man kan
nu og da se hende i sin blaa ståk flytte disse én gang daglig,
som skik er. Sin havnegang vil hun gjerne beholde for sig selv
og liker ikke, at kristne sauer kommer did. Sker det, siger hun
«hys!», og sauerne farer hver til sin kant.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
