Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OVERNATURLIGE VÆSENER OG OVERTRO.
431
«trollaJ)ings». Oskereien i snevrere forstand som et dødningeridt,
anført af en kvindelig dødsgud, som i middelalderen har faaet
navn efter Gudrun Gjukesdotter og nu kaldes Guri Rysserova,
tilhorer udelukkende den rygske folkeset.
Egentlig er her vel tre forestillinger, som er blandet sammen.
Rygernes oskerei er et dødningeridt; gandferden, gandrrien er et
hekseridt eller troldkjærringridt og stundom et folge af folk, som
er kommet voldsomt afdage, og jolereia eller joleskreia med
jole-sv einar ne er ude ved juletider og er almindelig folger af
jule-gjæstende haugefolk. Her og der, om end sjelden, kan jolereien
dog ogsaa opfattes som en dødningerei, bestaaende af
ildgjernings-mænd. (Om oskereien, julereien og lignende ridt se Bratsberg
amts beskrivelse, bind I, pag. 418, Nedenes amt, bind I, pag. 568,
Lister og Mandals amt, bind I, pag. 460 og Nordre Bergenhus amt,
bind I, pag. 653).
Gaangferder eller gandferder kjendes i Nordland, ligesaa
jule-svendene, men oskereien ikke.
Julesvendene drager ved juletider omkring paa gaardene og
volder bryderi, ja, de har taget kristne folks børn og fort dem bort.
Julenatten skal bordet være opdækket med julekost, forat
de, som om natten gjæster gaarden, kan faa noget.
Julenatten taler kreaturerne et for mennesker forstaaeligt
sprog. Da rinder der ved midnatstid vin i bække og elve, da
kan man paa korsveiene se overnaturlige væsener, og gaangferden
farer over gaard og grænd.
Her er gaangferden et juleridt, og da enten et hekseridt
eller et ridt af haugefolk eller julesveinar, der skal beværtes;
oskereien er ikke ude kun om julen.
Draugen er en uhyggelig skikkelse. I Nordland er draugen
gjenfærdet af de druknede og kaldes ogsaa sjødraugen eller
havdraugen, men ellers betegner draugr paa oldnorsk dels dem, som
efter døden har sin bolig i graven, dels gjengangere, som vender
tilbage til de levende.
Der siges i Nordland draugen, som om det skulde være ét
væsen, saa draugen vistnok ofte opfattes som et væsen, i hvilket
alle de paa sjøen omkomne er personificeret, om der end kan
optræde følger af drauger, ligesom det sjelden kan være en enkelt
druknet, som gaar igjen.
I Nordland tænker man sig ofte draugen som en fisker i
fuldt skindhyre, med skindstak, skindbukser, sjostøvler og lange
hvide uldvotter; han er uden hoved, men han har en tarevase
til hoved. Han farer paa en afbrækket baad, og skjønt han er
uden hoved, tuder han stygt, naar en skal omkomme paa sjøen.
Om aftenen høres hans uhyggelige raab fra sjøen, mod stygt veir
lyder det «hutetu!», men er nogen feig, høres et langtrukket «baad!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
