Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OVERNATURLIGE VÆSENER OG OVERTRO.
435
mand og en halvvoksen gut, som vilde bjerge fiskeredskaber, da
dragsuen brod ind nøstdorene. Manden fik sprunget ud
gjennem en anden dor, men en bolge tog hele nøstet og gutten med.
Hans lig blev ikke fundet, men hans røst høres, naar der
kommer storm.
Havbonden og havfruen hører til de væsener, der delvis har
dyreskikkelse. Havmanden med sit tangklædte hoved viser sig
helst, for det bliver storm og uveir, og vender altid ansigtet mod
den kant, hvorfra uveiret kommer.
Havmanden er som en mand fra midten og op, nedentil er
han som en fisk, og havfruen har ogsaa fiskehale for fødder.
Mange har seet dem begge.
Naar havmanden viser sig, er det klogest straks at sule
snøret op og ro i land; da bliver det storm. Naar han kommer
op i vandskorpen, vender han, som nævnt, ansigtet mod den
kant, hvorfra uveiret skal komme; paa hovedet har han floket
tang istedenfor haar.
En nordlænding laa og fiskede en mils vei fra land i
vakkert veir, og fisk var der nok af. Da kom der op foran baaden
et tangklædt hoved, som vendte ansigtet mod sydvest. Da var
det ikke raadeligt at blive paa sjøen. Det var langt til land og
desuden modvind, saa de naaede kim nogle smaa holmer ude i
havet, hvor de fortøiede baaden og lagde sig til at sove. Snart
blæste det op med en storm, og sjøgangen blev saa stærk, at
baaden holdt paa at slaaes istykker, for de fik den op paa
berghellen. I dage maatte de holde til paa disse holmer, hvor de
frøs og sultede.
Havfruer kan ved daarende sang lokke folk til sig. Der
nævnes i sagaerne mænd, som fik børn med havfruer.
Askeonsdag seiler havfruerne til land, hvis det er
paalands-vind, og da bliver der sygdom paa fæet. Havfruens sang høres,
hvis hun har bør, og hvis det er modvind, høres hendes graad.
Marmælen, sagaernes marmennill, er udførlig omtalt i
Finmarkens amts beskrivelse (bind II, pag. B27 ff.). Det er her af
Moltke Moe paavist en mærkværdig sammenhæng mellem
Seilenos-sagnet, Aschmedaisagnet, Merlinsagnet og marmælen. Marmælen
holder til i havet, kan fiskes, men vil tilbage til havet igjen.
Marmælen er saa liden, at han med foden kan staa i den
del af angelen, som er nedenfor agnhaken. Træffer man til at
drage ham op, skal man give ham et klædningsstykke, spørge
ham om et eller andet, som man gjerne vil vide, men man skal
ikke spørge om, hvor længe man skal leve.
Hvis marmælen onsker det, kan man tage ham med iland
og sætte ham ind i baadnøstet eller i en sjøskjaa, hvor der hænger
tørfisk. Han bliver iland, til han selv vil afsted, og da skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
