- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
451

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OVERNATURLIGE VÆSENER OG OVERTRO.

451

huset, til det blev morgen; men siden sorgede hun ikke saa
ufornuftig over sin afdøde fæstemand.

Sagn som dette har vid udbredelse i tid og rum.

Allerede i det oldhellenske sagn om Protesilaos og Laodamia
heder det, at Protesilaos af underverdenens gud fik tilladelse til
at besoge Laodamia, efterat han var falden for Troja, fordi hun
sørgede saa dybt. Kort efter fulgte hun ham i døden.

Dette sagn turde være grundlaget for et hellenisk folkesagn,
som beretter om en broder, som havde lovet at hente sin soster,
men saa rev døden ham bort. Moderen klagede ved graven,
væltede stenhellen fra hans grav og mindede ham om hans løfte;
da steg han ud af graven, tog en sky til hest, en stjerne til
bidsel og maanen til reisekamerat og drog afsted for at hente
søsteren. Hun steg straks paa hans best. Men medens de red
hjemover i den maanelyse nat, sang fuglene: «Hvem saa vel
nogen tid en fager pige føres af en dødning?» Hun spurgte
broderen, hvad det vilde sige. «Forrykte er fuglene, hvad de
end kvidrer,» svarede han. «Jeg er ræd for dig, hvorfor dufter
du saa af røgelse?» sagde hun. «Præten i Johanneskirken røgte
mig ind med formeget myrrha.» «Men hvor er dit haar og
skjæg?» «Det faldt af mig i en haard sygdom,» svarede han.
Da de kom til moderens hus, og hun saa, at det var hendes
børn, overvældede sindsbevægelsen hende, saa hun sank død om.

Lignende folkesagn og de forestillinger, som har affødt dem,
er vidt udbredte og gjenfindes næsten hos alle nationer.

Bekjendt er de t^vske linjer, som gav anledning til Biirgers
berømte ballade «Leonore» ; de lyder:

Der Mond der scheint so helle,
die Todten reiten schnelle:
Feins Liebehen, graut dir nieht.

Grimm nævner et hollandsk pendant:

T’ maautje schijnt zo hel,
mijn paardtjes lope zo snei
Soete liefje, rouvvt ’t w niet?

En svensk variant har Geijer meddelt:

Månan skiner,
dödman rider:

Är du inte rädder än, Bolla?

Fuldstændigere forekommer sagnet paa Island i Arvasons
«Islenzkar jjjoösögur ok æfintyri» ; det indflettede vers lyder:

Maninn liör,
dauöinn riör,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0467.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free