Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OVERNATURLIGE VÆSENER OG OVERTRO.
455
den jægt, hun seilede omkap med, forlise. Uveiret egede, saa
alle saa den visse død for øinene. Men troldkouen kom ikke
længere frem end til midten af jægten; da røg stampen i staver,
og heksen sank. Nu minkede lian seilene straks, og uveiret
lagde sig. I)en heks, som voldte uveiret, døde samme dag,
uveiret rasede paa Stadhavet.
Præster med svarteboken er i slægt med heksene, forsaavidt
som de bruger overnaturlige midler, og de staar nok i pagt med
fanden, men saaledes, at de k§m byde over ham og tvinge ham,
og derfor er de agtede, og der staar respekt af dem.
Svartekunsten er egentlig en mistydning af det græske ord
nekromanti, som er den kunst at forudsige fremtiden ved at
fremkalde døde. Til at øve siu kunst, havde præsten
svarteboken, og kunsten havde de lært i svarteskolen.
I middelalderen henlagde man denne skole til de berømteste
lærdomsæder, Paris, Bologna, Salamanca, Toledo; efter
reformationen har de protestantiske nationer seet paa Wittenberg som
svarteskolens sæde; deraf talen om wittenberglærte præster.
For hvert kuld i wittenbergskolen tager fanden, som er
skolemester, den sidste; det er overenskomsten. Men af og til
hænder det, at han finder sin overmand og bliver lurt. Ikke
faa af de bedste svartekunstpræster har snydt fanden ved at
give ham sin skygge istedetfor sig selv. Det bedste
kjende-mærke paa de flinkeste præster af deune slags er derfor, at de
ingen skygge har.
Den mening har været almindelig, at mange præster eiede
svarteboken og kunde løse og binde den onde. Disse præster
havde studeret i Wittenberg.
Sagnene 0111 præster, som forstaar mere end sit fadervor, er
1111 i Nordland helst knyttet til Petter Dass.
Hans tjenestegut havde en dag faaet fati svarteboken og havde
truffet til at læse de ord, som løser fanden. Denne kom straks.
I forskrækkelsen sendte de bud til præsten, at den onde var løs
hjemme. Hr. Petter var just kommet paa stolen, men ilede
vred hjem; her befalede han straks fanden at gaa ned i fjæren
og af sanden lage et kabeltaug til præstens jægt, medens han
selv var i kirken. Men den løse sand vilde ikke hænge
sammen, og naar et tangstykke var færdigt, faldt det fra hinanden.
Hr. Petter sendte efter prækenen fanden bort med skrub, fordi
han ikke flk tanget istand.
Engang vilde kongen prøve hr. Petter og befalede ham at
prædike for kongen juledagen til froprædiken i Kjøbenhavn.
Budet skulde ikke naa til Petter Dass før aftenen iforveien.
Hr. Petter greb til svarteboken; den sorte skulde straks bringe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
