Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OVERNATURLIGE VÆSENER OG OVERTRO.
457
Man skal ikke hugge* i dørstokken; thi da bliver ikke
den frugtsommelige kvinde, som gaar over den, forløst (Vega).
Man maa ikke gaa ind til en frugtsommelig kone med
noget paa ryggen, thi da bliver hun ikke forløst (Vega).
Hvis en frugtsommelig kone drømmer om en afdød, betyder
det, at denne «gaar efter navnet», at den afdøde ønsker at blive
opkaldt; det bliver da gjort, selv om det er en af bygdens
vel-staaende koner, som drømmer om en afdød lægdekall eller
lægde-kcne. Dog er det nok, naar kun det første bogstav i navnet er
det samme som i den afdødes navn ; man kan saaledes opkalde
Mikael efter Mons, Paul efter Pernille o.s.v.
Er der mange saadanne krav paa navnet, er det nok, at
forbogstaverne indflettes i barnets navn. Hvis en, som heder
Søren, gaar efter navnet samtidig med en, som heder Nils, saa
kan barnet kaldes Jens, thi baade s og n forekommer i Jens.
Dog bør det her erindres, at sjølig og landlig ikke forliges om
navnet, det vil sige, hvis samme barn faar navn efter en, som
er kommen bort paa sjøen, og en, der ligger i kristen jord, saa
er det farligt.
Er han, som «gaar efter navnet», glemt eller tilsidesat, saa
bliver barnet sygt. Botemidlet mod sygdommen er at skjære
det navn, barnet skulde havt, i et stykke træ; dette kastes
paa havet, hvis den døde, som skulde været opkaldt, er
omkommen paa sjøen; det stikkes ned i kirkegaarden, hvis han er
begravet der. Paa gamle altertavler i Nordland er paa bagsiden
indskaarne eller skrevne navnebogstaver. Det er navne paa
afdøde, som ikke er blevne opkaldte, og som tilfredsstilles ved at
mindes paa den maade.
Moderens efterbyrd maa brændes af jordemoderen, forat der
ikke skal hænde barselkonen noget ondt (Saltdalen og Mo).
Efterbyrden maa kastes paa ilden, saa at ikke rotter eller
mus faar fat paa den. Sker dette, bliver barnet helseløst, det
faar en ulægelig stensmerte, hvis det er et guttebarn, og hvis
det er et pigebarn, anden farlig feil.
Naar et barn er født, maa jordemoderen se nøie efter, om
det har «seiershue»; hvis saa er, maa den tages og forvares vel,
thi den, som er saa lykkelig at have seiershue, kan værge sig
hele livet for ildebrand og andre store ulykker (Skjerstad).
Kommer der ild løs paa en gaard, saa kan den, som er
født med «seiershue», slukke den straks ved at gaa rundt om
ilden eller kun ved at pisse paa den. Hverken ild eller vand kan
skade den, som er født med seiershue (Ofoten).
Den, som er født med en seiershue, kan gaa i krig, uden
at fiendens vaaben skader ham.
En pige, som ikke har brug for sin seiershue, kan lade sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
