Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OVERNATURLIGE VÆSENER OG OVERTRO.
461
til helvede!» Paa Søndmøre heder det ligetil, at helvede ligger
ved Nordpolen.
Denne ældgamle nordiske tro er det, som gaar igjen, i
reglerne om, at man ikke maa vaske eller flette sit haar mod nord.
Paa Island heder det, at man er feig, hvis man vender sig mod
nord, naar man klipper haar eller negle, og naar det i Søndre
Trondhjems amt siges, at man ikke maa vaske hovedet vendt
mod nord, sker det med den begrundelse, at man ellers kommer
i djævelens vold.
I det almindelig udbredte rim om gjøken, hvad den spaar
om vaaren, heder det ogsaa, at nord er naagauk eller liggjøk.
Raad og varsler. Der er en hel del raad, som gives efter
gammel erfaring, dels for at hindre ulykke, dels for at bringe
lykke.
Der er visse tider, da visse arbeider ikke maa udføres.
Torsdagskvælden maa ingen spinde; larmen af rokkehjulet liker
ikke de, som da er ude at færdes. Derfor heder det:
«Naar klaven paa koen om torsdagskvæld er,
da spind ikke mer.»
Det er gammel tro, at den ene grande ikke maa gaa i stuen
til den anden paa juledagen, thi mister han da al lykke og
velsignelse for hele det kommende aar (Skjerstad).
Kommer man ind i et hus om julemorgenen, maa man ikke
glemme at hilse, hvis man ikke vil miste sin lykke. Kommer
en fremmed ind til nogen juledag, maa man ikke lade ham gaa,
før han har faaet mad eller kaffe. Ellers bærer han hele jiilen
ud med sig (Alstahaug).
Endel raad hviler paa den evne, staalet har til at holde
borte de mod menneskene fiendtlige væsener.
I bygageren er man sikker for troldene eller de
underjordiske, som ikke kan komme længere end til agerrenen, thi over
bygageren har der gaaet staal.
Juleaften maa der sættes kniv over stalddøren, forat ikke
troldkjærringer skal tage hesten og ride til «hekkelfjells» med
(Vega).
For at bevare kreaturene mod underjordiske, skal man stryge
samtlige kreaturer over hovedet med en kniv eller saks. Første
gang kreaturene sættes i grinder, gjøres op baal inde i grinderne.
Jo trykkere røgen lægger sig nedover kreaturene, desbedre er det.
Da skal intet ondt komme dem til om sommeren.
Mod rovdyr beskyttes kreaturene om sommeren paa følgende
maade. Paa den gut eller jente, som skal gjæte om
sommeren, opsøges en lus. Naar den findes, gaar gjæteren ud i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
