Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
468
NORDLANDS AMT.
mør (Strøm: «Søndmørs Beskrivelse, II, pag. 441), og om den
velkjendte o Jomfruland udenfor Langesundsfjorden, i
middelalderen kaldt Aurr. Peder Claussøn skriver om denne ø:
«Norske Skibsfolch, aff nogen Superstitz oc Vonne, ville
icke neffne det Land Jomfruland, naar de ere under Segel, før
end de hafue seiglet der forbi, men kalde det Landet gode,
huil-chen Superstitz de oc observere met flere Orter.»
Claussøns forklaring er, efter O. Rygli, vistnok den rigtige
for alle tre øer. Det er eller har ialfald været en meget
almindelig overtro blandt sjømænd og fiskere, at forskjellige ting
ikke maatte nævnes med sine sædvanlige navne, naar de var paa
sjøen, formodentlig en levning af hedensk tro paa onde vætter,
hvis magt man haabede at kunne undgaa, hvis man ikke gjorde
dem opmærksomme ved at nævne dem selv eller gjenstande,
hvortil deres onde hensigter knyttede sig, medens man haabede
at kunne formilde clem ved at bruge smigrende navne istedetfor
de egentlige. De tre øer ligger saaledes i leden, at de maa
have været mere end almindelig farlige for kystfarten i ældre
tid. Ved den nordlandske ø har det navn, sjomandsovertroen
har givet den, fortrængt det oprindelige, som nu ikke længere
kjendes.
Sandsynligvis har navnet været et dyrenavn. Det ved
Landegode liggende f}rr heder Bjørnøfyr, men det ligger paa en
liden ø for sig. Paa selve Landegode ligger gaarden Fenes, saa
man kunde tænke paa Feø som øens oprindelige navn. Ogsaa
gaarden Kvig med Kvigtind og Kvigvatn ligger paa øen, men dette
navn kommer ikke af kvige, men af kvi, fold, indhegning for
kvæget.
Ogsaa paa Færøerne var det skik ikke at nævne tingen med
det rette navn paa sjøen. «Kvast» brugtes som omskrivende
navn for kniv, sværd, øks; «biti» for agn; «husaskyggj» for røg.
Andre navne er: «fumma» eller «vesa» for røg; «kisa»,
«stutt-nøs» for kat; «kvessi» for bryne, hvæssesten; «hin siöklæddi»
for præsten.
Shetlands fiskere har et forraad af sjønavne (lucky words,
häfwords), som endnu den dag idag er stort, idet det ikke blot
er særlige væsener og ting, som det har været forbudt at nævne,
men der har været et sjøsprog, der ikke er lidet afvigende fra
det daglige omgangssprog.
At nævne præst, kat, kniv, enden paa fiskesnøret og lignende
medførte en revselse paa stedet, f. eks. i form af en ørefig, for
den unge, ubetænksomme mand, som paa denne maade ødelagde
dagens fiskefangst.
Den tro, at landdyr ikke maa nævnes paa sjøen, er endnu
udbredt blandt norske sjøfolk. Da en norsk, videnskabelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
