- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
470

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

470

NORDLANDS AMT.

Melker en ko blod, da er det et trolddyr, som har pattet
den. Man maa da brænde 5 fyrstikker under patterne paa
koen, alle paa én tid, og bæljer koen da, saa ser den troldene
fare (Melo).

Kalver en ko julenatten, saa lader man kalven leve
(Salt-dalen).

Under hoet i skjaaene om sommeren lægges gjerne ved. Denne
ved maa ikke lægges kun af gutter, thi da føder kjørene kun
oksekalver næste vinter (Ofoten).

Hvis man vil have gjeter og sauer 0111 vinteren, maa en
pige være den første, som bærer høet ind i laden om sommeren.
Hun siger da tre gange: «Sau og gjet.» Dersom man vil have
bukke og vædre, maa en gut være den første, som bærer hoet
ind, og han siger da: «Buk og vær» tre gange (Skjerstad).

Dersom en gris bærer halm eller kvist i kjæften, bliver det
stygt veir (Melø).

Gjeten er skabt af djævelen. Den blev dannet i et træ, det
viser hornene, der er som grene. Gjetens øine er ogsaa
anderledes farvede end andre dyrs.

Dersom sauene stanges, bliver det landvind.

Naar man klipper en sau, saa tager man saksen i munden,
førend den bliver sat i ulden, og naar den er klippet, stror man
aske paa dens ryg; ulden vokser da snarere ud igjen.

Bjørnen graver sig om høsten en hule i jorden til hi, og i
dette ligger den om vinteren. I denne tid patter den paa sine
lomer (labber). Første halvdel af vinteren ligger den med den
høire side mod jorden og den anden del af vinteren med den
venstre side mod jorden, og naar den skifter side, bytter den og
«lome» (Melø).

Bjørnen er gris hos de underjordiske, og det er dem, som
føder den vinteren over, naar den ligger i hi og ikke kan finde
nogen føde ude i skog og mark.

Sælhundene er gjenfærd af Faraos hær, som omkom i det
røde hav; de kan undertiden lægge af sin dyreham og antage
menneskelig skikkelse.

Moder man en sæl paa veien, og den staar foran baaden,
bliver det en uheldig dag; man kan gjerne reise tillands med
det samme. Staar sælen derimod paa siden af baaden, har det
ingen fare; staar den bagenfor i kjølvorren (kjølvandet), gaar
sikkert alt godt (Vega).

Gaar man ud om morgenen, uden at have’ spist, paa den
tid, da trækfuglene kommer tilbage, da daarer fuglene dem, som
horer skriget, og det har ikke gode folger (Melø).

Madstykket, man spiser, før man gaar ud, kaldtes
«fugle-daare» ; den, som horer en trækfugl fastende, er «daaret» af den.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0486.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free