- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
479

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OVERNATURLIGE VÆSENER OG OVERTRO. 479

En gevækst gaar bort, naar to tvillingbørn bider over den
(Melø, Skjerstad).

I Alstahaug lægger man en haand af en dod paa.

Naar nogen er, som man kalder det, «vindoiet», bliver han
bedre ved at se gjennem et sold den første gang, man ser solen
efter nytaar (Skjerstad).

Hvis en er stam, saa bliver han bedre, hvis man slaar ham
i munden med en levende fisk eller med en vaad tul.

Tandpine er en meget slem sygdom. Man kan blive den
kvit paa mange maader; nogle er lette og andre vanskelige. Man
kan tage 3 træpinder, der er spidse i begge ender, og med dem
stikker man 3 gange i tandkjødet saa dybt, at blodet kommer
ud. Derefter skal man bringe træpinderne til en ø, hvor folk
aldrig kommer. Naar træpinderne med det blod, som er paa
dem, er gaaet i forraadnelse, bliver man frisk (Melo).

En anden maade er den, at man ikke skal nævne tandpine
paa 7 aar.

Faar man en vorte, skal man grave en 2 tommer dyb hule
i jorden, og saa gnider man vorten med et usaltet fleskestykke.
Naar fedtet er tørret ind i vorten, lægges fleskestykket ned i
hulen, og man graver jord over og lægger en sten paa. Naar
flesket er gaaet i forraadnelse, bliver vorten borte.

Man kan ogsaa tage en uldtraad og binde om vorten og
gjøre med traaden som med fleskestykket. Denne sidste maade
er næsten lige saa god som den første (Melø, Vega).

I Saltdalen stikkes haanden i blod af slagt, saa bliver man
kvit vorten; eller man kan süyge vorten paa lig (Melø).

Hvis man viser, hvor et saar var og hvor stort det var,
enten det nu er paa haand eller fod, siger man: «Troldet
tilmærkes», det vil sige, jeg mærker ikke paa mig selv, men paa
troldet. Dette maa gjøres, forat ikke den fortællende skal faa
saar, hvor han mærker.

For en række sygdomme skal der spannes, maales eller
læses.

«Lett», som ytrer sig ved kvalme, opkastning og blegblaa
ansigtsfarve, kommer deraf, at den syge har mødt en gjenganger.
For det hjælper «spanning», o: maaling. Denne spanning udføres
enten paa den syge selv eller et ham tilhørende klædningsstykke,
og den, som maaler, maa engang have maalt et lig. Det udføres
paa den maade, at en klog kone sætter sin langfinger paa hoire
haand mod den syges venstre langfinger og tommelfingeren mod
hans underarm eller haandled og saaledes videre opover armen,
over brystet og nedover den høire arm. Ved det sidste fulde
greb gjør hun med en knivseg et kors. Det samme gjentages
derpaa fra høire mod venstre. Saaledes kan hun se, om der er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0495.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free