Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480 *
NORDLANDS AMT.
noget «borte af ham»; gjengangeren har nemlig taget noget med
sig af den syge.
Naar man vrider en haand eller fod, skal man gaa til en,
som kan læse «vreoran», o: vredordene. Disse læses enten i en
uldtraad eller i noget tjære. Læses de i tjære, dyppes en
uld-traad deri, og den bindes om det syge sted. Man bruger ikke
samme ord til menneskene som til kreaturene. De, som læses
til kreaturene, lyder saaledes: «Jesus gik oppaa en haug og
mødte tre 1110, den ene vadt, den anden bat, den tredje lægte
alle mine saar.» For hvert ord, de læser, spytter de og siger
«tvi». De ord, som læses, naar et menneske har vredet haand
eller fod, lyder saaledes: «Jesus red over en dyrebar hei; hesten
snaava og foden ræna, saa lægte Jesus foden sin med ben over
ben, med sen over sen, med kjød over kjød, med hud over hud,
med tre hellige i navnet Gudfaders, Søns og Helligaands. Amen»
(Skjerstad).
Faar nogen en byld, læses over det syge sted følgende ord,
som kaldes «værkoran»: «Intet værk, intet liærk, intet svæld,
intet svie, men gro i god ro med tre hellige i navnet Faderens,
Sønnens og den Helligaands. Amen» (Skjerstad).
«Vakrom» kaldes den sygdom, at haandbagen og haandledet
hovner op. Det kureres ved at «skjære det bort». En, som ikke
er i slægt med den syge, sager et stykke træ, hvori han skjærer
med en kniv, medens den syge spørger tre gange: «Hvad skjærer
du?» Den, som skjærer, svarer: «Jeg skjærer vakrom ud af
haanden hans N. N.» (den syges navn).
Den første nat efter et menneskes død vaages ved liget, og
i den tid lægges mærke til alle ting. Der staar to brændende
lys paa bordet, og de maa være støbt i en form. Dersom det,
som staar paa høire side af bordet, brænder først ned, saa dør
der snart en mandsperson i familien; men hvis det, som er paa
venstre side, brænder først ned, saa dør en kvinde.
Medens den døde ligger hjemme paa ligstraa, kan man trykke
en naal noget dybt ind i den afdødes legeme om natten, naar
man er alene med den døde. Sættes denne naal i klæderne til
en sovende mand, kan han være sikker paa at faa sove baade
godt og længe. Den sovende kan ikke vaagne, før naalen tages
bort (Vega).
Gjemmes kobberpenge, som lægges paa øinene paa et lig,
forat de skal holdes lukkede, til de er stivnede, saa bliver den,
som har dem, ikke fattig. De maa ikke handles bort (Vega).
De døde fra kirkegaarden følger i stort selskab en nylig død
til graven. De sees ofte af saadanne, som ser mere end andre.
Mod husd37renes sygdomme er der mange midler. Bliver
en hest syg i det ene øie, da skal man slippe en lus fra et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
